31
mange Bøger paa Hylderne, og Doktoren viste ham sit Herbarium, sine Mineralier, Biller og Sommerfugle, forklarede ham Anvendelsen af Magnetnaalen, Elektrisermaskinen og mange andre Ting, der syntes Malach Schneefuss lige saa mange Mirakler.
En hel ny, stor og herlig Verden aabnede sig for den stakkels Talmudist, og han sagde sig selv, at det ikke kunde være nogen Synd at lære denne Verden at kende, som var skabt af den samme Gud, som han ærede og forgæves havde søgt at udgrunde i sit stille Værelse, hvor Luften var fordærvet af Stanken fra hundredaarige Folianter.
Før han forlod Lægen, bad han ham undseelig om en Bog og denne gav ham et Værk med, som under Titelen „Naturens Bog“ behandlede samtlige Naturriger i kort, letfattelig Fremstilling.
Malach Schnefuss slugte denne Bog og hentede snart en anden og en tredie, og dog læste han kun paa regnfulde Dage, naar han ikke kunde forlade Huset; saa snart Solen lod sig til Syne, tog han sin Stok og sin Taske, hvori der befandt sig en gammel Bog og forskellige Smaaflasker samt en Hammer, tog sin med Naale spækkede gamle Filthat paa og gik ud i Skoven eller op paa Bjergene, og naar han vendte hjem, var den gamle Bog fyldt med friske Planter, de smaa Flasker med Biller af alle Slags, hans Lomme med Sten og hans gamle Hat med spiddede Sommerfugle. Fra Dag til Dag følte Talmudisten sig raskere, han blev friere, muntrere, og da nye Kampe truede
