25
Banden og Skælden, rundt om ham blomstrer Kabbalas Have[1] fuld af de sælsomste Vidunder-Planter, ned til ham dale Profeter, Engle og alle Slags Aander.
Saaledes levede han midt iblandt Menneskene som en Slags Robinson, dog ikke slet saa ensom som denne; ti Malach Schneefuss havde en Hustru som var ung, skøn og klog, og som han elskede inderlig.
Malach Schneefuss ejede et lille Hus med en smuk Have, der maaske var saa meget smukkere, fordi ingen passede den, og den i Aarenes Løb havde forvandlet sig til et lille Vildnis, han ejede ogsaa nogen Formue, og da hans Kone desuden havde medbragt et Par tusinde Dukater, saa kunde de leve rolig og ubekymret, saa meget mere som de ingen Børn havde. Malach Schneefuss kunde sorgløs fra Morgen tidlig til Aften silde og ofte langt ud paa Natten fordybe sig i sin Talmud, og Amri, hans Hustru, kunde uforstyrret hengive sig til sorgløs Drømmen. Hun drømte, naar hun langt op paa Dagen rejste sig fra sit Leie, drømmende saâs hun vandre omkring i Huset, og i den skønne Sommertid hengav hun sig til sine Drømme i det lille Vildnis, som laa bag Huset omgivet af det høje Plankeværk, hvor Træerne bredte deres kølige Skygger. Om Vinteren derimod drømte hun indhyllet i sit bløde Pelsværk siddende ved Vinduet,
- ↑ Kabbala er Rabbinernes hemmelige Visdom.
