Malach Schneefuss og hans Golem.
Malach Schneefuss var det lykkeligste Menneske i den lille By ved Karpathernes Fod, det var hævet over enhver Tvivl. Men han var maaské ogsaa én af de faa lykkelige, der overhovedet findes paa den vide Jord; ti han kendte intet til Verden, og hvad kan vel være bedre og mere misundelsesværdigt?
Han var som en Mand, der i det store Ocean paa en lille, ganske lille Ø har bygget sig et lille, ganske lille bitte Hus. Rundtom brydes Bølgerne, og Skibene kæmpe mod Storm og Klipper; men den vise Mand paa den ensomme Ø ser intet dertil og hører intet deraf, for ham henglide Dagene saa rolig og ensartet som Roserne paa den tornerige Busk, de knoppes, blomstre og falde af.
Dette lille Hus paa den ensomme Ø, som han bebor midt i Livets Bølgegang, og hvori han føler sig saa stille og lykkelig, er Talmud.
Hvad bryder han sig om Menneskenes Higen og Tragten i de snevre, ildelugtende Gader, hvad bekymrer han sig om Torvets Larm, om alle de smaa, ængstelige Sjæles Sjakren og Trætte, deres