20
lige Tropper og forlod sit Hus, saa ofte forskellige mistænkelig udseende Mænd kom til ham. Egla iagttog ham ængstelig og med voksende Mistro.
En smuk, klar Vinterdag red Husarer med spændte Karabiner gennem Landsbyen. Man modtog dem med høje Tilraab og Jubelen steg endnu mere, da en Honvédbataillon fulgte dem i Hælene. Ungarerne gjorde Holdt, udstillede deres Forposter, afsendte Patrouiller i alle mulige Retninger og begyndte at holde Maaltid.
Indvaanerne i Nagy-Némethy bortgav det sidste, de ejede og havde, for at holde de tapre Soldater skadesløse for de udstaaede Strabadser. Egla vilde ikke følge de andres Exempel uden at indhente sin Mands Samtykke; men hun søgte ham forgæves i Huset, i hele Landsbyen. Han var hemmelig forsvunden. En mørk Anelse opstod i hans Hustrus Sjæl.
Natten faldt paa. Alt sov i Nagy-Némethy, kun Egla vaagede. Hun sad paa sin Seng og lyttede, det stod for hende, som maatte hun vente noget, noget skrækkeligt, hvoraf hun længe havde haft en Forudfølelse. Hun sad en Time og nok en Time, tilsidst faldt hun i Søvn uden at mærke det.
Pludselig blev hun vækket ved Skud og forvirret Larm. Heste jog hid og did, Trommer buldrede, Kommandoraab lød. Skydningen tog til. Hun rev Vinduet op, en Kugle slog imod Muren
