16
dagene og den ungarske Opstand kom. Hun fulgte med den mest levende Deltagelse Rigsdagens Debatter, den sig hurtig udviklende Konflikt med Wiener Regeringen og Kamarilla og Borgerkrigens første Scener. Da Oktoberrevolutionen førte den ungarske Armé foran Wiens Porte, antog hendes Iver for den ungarske Sag for første Gang en bestemt Skikkelse.
En Morgen begyndte hun ved Frokostbordet, efter at hun havde gennemfaret Avisen: „Adolf, alle griber til Vaaben for Fædrelandet, Drenge, gamle Mænd, Kvinder, vil Du blive tilbage?“
„Er Du forrykt?“ raabte Sonnenfeld halv opbragt, halv forskrækket, „hvad angaar Ungarns Frihed mig, jeg er Jøde, og hvis jeg vilde gaa i Krig, vilde man udlé mig; jeg véd jo ikke en Gang, hvordan man lader et Gevær.“
„Du kan lære det —“
„Jeg tænker ikke paa sligt, vi have jo Soldater nok“, faldt Sonnenfeldt hende i Talen, „jeg er ingen Helt!“
Og han havde Ret. Egla saâ kun altfor snart, at han ingen Helt var. Der kom Husarer til Byen, og hvem der hidtil var bleven tilbage, skyndte sig nu med at slutte sig til Fanerne, kun Sonnenfeld lod sig ikke se, han syntes forsvundet og kom først for Dagens Lys, da den sidste Rytter havde forladt Nagy-Némethy. Egla erfarede, at han havde skjult sig i et afsides Kælderrum og dér i al Hemmelighed havde ladet Kokkepigen bringe
