8
os hele den Verden, vi leve i, og Stjerneverdenen over os, den afslører os de Vildfarelser, som indeholdes i Talmud, Loven og i Skriftens andre Bøger.“
„Vildfarelser! i de hellige Bøger!“ stammede Eliam; Jorden syntes ham at vakle under hans Fødder. „Frygter Du ikke, Afra, at Jorden skal aabne sig og opsluge Dig?“
Men Jorden aabnede sig ikke, og opslugte ikke den skønne Kvinde, omendskønt hun skødesløst hyllet i sin Pelskaabe gav sig til at le ganske højt. „Lader Josva ikke Solen staa stille i Gibeon, og dog vide vi nu, at det er Jorden, som bevæger sig om Solen. Lader Moses ikke Gud skabe Verden i syv Dage og dog vide vi, at den er fremstaaet i et Tidsrum, hvis Storhed, vor Tanke ikke formaar at fatte? Dér ser Du, at jeg kender din Thora og din Talmud bedre end Du selv; men Du véd intet om de Ting, som jeg véd. Kender Du de Lande og de Folkeslag, som findes under andre Himmelstrøg? Du kender dem ikke. Kender Du Digterne, Malerne og deres Værker? Du kender dem lige saa lidt som de forbigangne Tiders Historie, som Athen og Rom, Perikles og Cæsar. Sig mig Navnene paa de Stjerner, der nu komme frem paa den natlige Himmel? Sig mig, hvorledes Planten opstaar, vokser og forgaar! Du kan ikke sige mig det. Lad Du derfor mig og mit Haar urørt!“
Eliam var bleven rød og bleg igen, han skam-
