Pintschew og Mintschew.
Fra Købmand Markus Jolles’ fedtede og tilrøgede Hus trænge halv lystige, halv grædende Stemmer ud i den rolige Aftenluft, der er gennemtrængt af en tung, bedøvende Lugt af Hindbær og Roser. Det er Instrumenter, man hører; men de ligne Menneskestemmer, og naar man hører dem, snart i samlet Kor, snart enkeltvis svarende hinanden, mindes man om det larmende Virvar paa et galizisk Aarsmarked.
To Fioliner have skreget sig ganske hæse ; med deres skrattende Stemmer bringe de én til at tænke paa en fattig Jøde og en endnu fattigere Bonde, der med skrigende Stemmer handle om et Par elendige, gamle Støvler med samme fortvivlede Haardnakkethed, hvormed Engle og Dj ævle kæmpe om en stakkels Sjæl.
Og deriblandt brummer saa Basfiolen, ganske som om man hørte den gamle Politimands fede, fordrukne Stemme, og til den slutter sig en lillerussisk Bondepiges melodiøse Klage, og man hører Flæben af et Barn, der har forvildet sig i Træng-
