2
smukt, aandfuldt, men blegt Ansigt, smilte haanligt. „Hvem spørger vel en Kvinde om hendes Mening“, bemærkede han sindig, „en Kvinde er en underordnet Skabning, hvis Interesser kun naar til et Rosinbrød eller en ny Kjole.“
„Men Ægtefolk skulle dog elske hinanden“, indvendte Feuerstein forsigtig.
„At elske en Kvinde er en vís Mand uværdigt“, svarede Eliam, „mig henriver kun hin tilslørede skønne, som Talmud taler om, Kabbala.“
„Men Du kan dog tale med Pigen“, sagde Weissmann Goldreich.
„Jeg skal gøre det“, sagde Eliam, „siden Du ønsker det og af Agtelse for Hr. Feuersteins Villie.“
I det tilstødende Værelse befandt sig under denne Samtale tre unge Piger, Feuersteins to Døtre Rachel og Sara og en af deres Veninder, Afra Rabinowitsch. De lyttede fra Samtalens Begyndelse ved Døren og skiftedes til at kige gennem Nøglehullet. Rachel fandt den unge Talmudist meget smuk, Sara lovpriste hans sjælfulde Øjne, Afra sagde intet. Men da Eliam gav sin klassiske Udtalelse om Kvinden til bedste, ændredes Stillingen med et Slag. Sara erklærede ham for afskyelig, Rachel kaldte ham et væmmeligt Dyr og begge vare straks enige om, at de ikke for alt i Verden vilde have ham til Mand. Helt anderledes var det med Afra Rabinowitsch. Hun rejste sig fra den Stol, hun havde siddet paa, hendes mørke
