Skilsmissebrevet.
Aldrig er der bleven bejlet mere højtideligt til en Kongedatter end Weissmann Goldreich fra Kolomea bejlede i Kalmus Feuersteins Hus i Stanislau. Han bejlede for sin Søn Eliam til en af Feuersteins Døtre, efter at den jødiske Ægteskabsmægler først havde gjort sit, og han var vis paa, at hans Forslag vilde blive godt optaget. Det blev det ogsaa; men Feuerstein, der vel endnu bar jødiske Klæder og fulgte ethvert Bud i Talmud, var dog allerede saa smaat paavirket af den nye Tids Aand, og tilføjede rødmende, at de unge Folk dog først maatte lære hinanden at kende og se, om de syntes om hinanden.
„Hvortil disse Omstændigheder!“ sagde Goldreich. „Jeg vil se mine Børn lykkelige!“ svarede Feuerstein, „ingen af mine Døtre skal gifte sig imod sin Villie.
Eliam, Goldreichs Søn, en ung Mand med et
