VI
Østen var et Poesiens Kalifornien, Opland ikke for en forloren, rhetorisk Poesi, men for den ægte Formens og Farvernes Kunst, som Vesterlændingen skulde modtage og nyde, men som han ikke formaaede at gøre efter.
Med „Don Juan fra Kolomea“ grundlagde Sacher Masoch sit tyske Ry, og dette gik over Rhinen og blev evropæisk, da denne Novelle blev oversat i Revue des deux mondes og fandt den gunstigste Modtagelse i Frankrig, en Modtagelse, der ogsaa er bleven hans senere Frembringelser til Del, saa at Sacher Masochs Anseelse var sikret i Frankrig paa en Tid, da den endnu var omstridt i Tyskland.
Den blev efterfulgt af „Kapitulanten“, „Maaneskinsnatten“, kort sagt af de Fortællinger, som siden samlede under Fællestitelen „Kains Arv“ skulde blive et Modsigelsens Tegn, et Signal til de hedeste, kritiske Sammenstød og tillige Grundlaget for Forfatterens store Navnkundighed. Da det var en Strid om Principer, traadte Sacher Masoch selv i Skranken med et lille Skrift „om Kritikens Værd“, der skaffede ham en stor Del af Pressen paa Halsen.
Planen til dette sit Hovedværk undfangede Sacher Masoch, mens han tilbragte nogle Aar paa Rejser, det skal i seks Dele behandle Kærligheden, Ejendommen, Krigen, Staten, Arbejdet og Døden, og vil saaledes blive en novellistisk Theodicé, der i videste Omfang sætter Problemer under Debat og indgaar paa alle Nutidens Spørgsmaal. Det er en Selvfølge, at et Værk, der dristig indlader sig paa Behandlingen af alle Livets Hovedspørgsmaal, maa blive meget forskellig bedømt; men ingen bestrider Forfatterens Talent, der er kommet til fuld Udfoldning i denne Bog, hvoraf endnu kun de to første Dele ere udkomne.
Siden den Tid har Sacher Masoch, der nu havde sikret sig et Publikum saa vel i som udenfor sit Fædreland, skrevet en stor Mængde Romaner, Noveller, Skitser
