Side:Roedkaren XI.png

Denne side er blevet korrekturlæst

XI

op, sammen med Hans Jørgen Jensen. Den 3. august holdt han bryllup og blev den 22de i samme måned præsteviet, hvorefter de i november sejlede med et skib fra London til Bagindien og havde i følge med sig en søster til Hans Jørgen Jensen, Anna Jensen, der forinden havde gjennemgået et kursus i sygepleje.

De kom den 11. Desember (1886) til Rangoon, hvor H. J. Jensen tog imod dem, og mens kvinderne foreløbig blev i Rangoon, drog de to mænd alene op i landet og ind i Vest-Karénni til Pobia, hvor de ankom i de første dage af Januar 1887, og efter at have gjort deres bamhushus i stand til beboelse, hentede de kvinderne der op d. 5. april. Således var de nu i alt fire personer til missionsgerningen der inde.

Det blev en stræng tid for dem. De var ikke tilstrækkelig udrustede med det fornødne til den usunde regntid, og boligen var ikke god, hvorfor de alle blev syge. Den 10. september døde Knudsens førstefødte kun fire måneder gamle Tora. Den 4. oktober døde Anna Jensen. Råde Jensen, Knudsen og dennes hustru var jævnlig sengeliggende.

Høvdingen Pobia havde ved denne tid fejder med Shan-høvdingen i Mobye mod nord (se kortet) og med sin østlige rødkarénske nabohøvding Sålapåh, hvortil kom, at nordligere og vestligere liggende egne foruroligedes af idelige røveriske overfald. Dette gav anledning til, at Englænderne sendte en militærstyrke til disse egne for om muligt at bringe lidt ro til veje samt stifte fred