Yaddo, den 17. februar 1889. 97
og hvor hendes forældre bor. Hun kom her ud for at tage del i missionsarbejdet — og er naturligvis baptist. Hun synes at være en rigtig rar kvinde og godt begavet. Foruden hende er her også en ældre dame, Miss Eastman, som har været her ude i mange år. Disse tre har nu en månedstid været på visitatsrejse omkring i menighederne.
Toungoo, den 22. februar 1889.
Vi nåede her til Toungoo i forgårs ved middagstid. Det kneb hårdt for Rasmus, især til sidst, og han havde ondt nok ved at holde sig fast i sadlen. Mine kære fandt jeg i bedste velgående, Gud ske lov! Hvor Agnes dog var vokset! — Sofie var færdig og beredt til at rejse til Pobia. Hun vidste jo ikke noget om min beslutning: ikke at tage derop, og det var en stor skuffelse for hende, at vi skal blive her nok et år.
Andrea Gehlert havde havt feber og ellers været syg, og hun havde derfor opgivet at følge med til Pobia. Hun havde skrevet til Rangoon til methodisterne og spurgt, om de havde plads til hende; og i morges rejste hun der ned. Hun var svært glad ved, at vi ikke skulde til Pobia, fordi hun ikke trode sig stærk nok til at følge med os, og syntes dog ikke, hun ret vel kunde blive her nede, når vi rejste.
Rasmus rejste nu i aften til Rangoon, for derfra at drage videre til Danmark. Det gör os ondt for ham — han er meget modfalden, hvad vel ingen kan undres over. Han rejser jo her fra med nedbrudt helbred uden at have fået stort ud af sit ophold her.Rejse i Karénlandet 8
