Yaddo, den 26. desember 1888. 5
man ikke i stand til at give mig noget bedre. Det går vist tit sådan, at oprindelsen til sådanne overtroiske meninger er gået ad glemme, så man véd kun: »dette er godt, dette er ikke godt«. De »gamle« har sagt sådan og sådan, og de unge tror det er sandt; de ser op til de gamle med ærbødighed, en hel del, — derfor gælder det for os om at vinde de gamle, for da tör de unge meget snarere lade sig vinde.
Vi nåde her til Yaddo omtrent Kl. 3, og i morgen skal vi nok videre, lader det til. Vi bor hos La-ma, den mand, som sendte os coolierne, han er ret flink og vilde have os til at bo hos sig, ellers havde vi gået hen i skolen. I fjor var han med den baptistiske præst Mr. Bunker inde i Pobia; da var han meget syg, og mens Bunker var andre steder henne, plejede Sofie og jeg ham. Det kan han vist huske.
Den 27. desember 1888.
Vi kom afsted fra Yaddo i god tid i morges. Jeg forærede vor vært en tröje og en dåse condenced mælk. Den ene venlighed er jo den anden værd. Han talte om at det var koldt, og jeg kunde nok forstå, at han vilde blive glad ved en tröje. Vi så ellers ikke stort til Yaddo folkene; de plejer ellers at flokkes om os, når vi kommer der. Kan ikke vide, hvad der er i vejen med dem. De, vi så, var for resten venlige nok. Den baptistiske lærer Dadi er inde i Pobia at købe heste, hedder det sig. Måske møder vi ham på vejen, måske ser vi ham der inde i Pobia. Jeg tror nu ellers han har andet for end at købe heste, for jeg så to andre heste henne under hans hus, og
