Pobia, den 6. januar 1889. 45
hönseben*[1]); hvad de så efter, ved jeg ikke; måske vilde hans majestæt kongen se, om vandet skulde bekomme ham vel i det ny år.
Byens øvrige folk har et vandhul i kanten af rismarken lige uden for byen. Også det blev ryddet i dag. Der blev slagtet og spist en liden gris der ude. Sådant noget som svinekød og ris og øl spiser og drikker kongen ikke, og har nok aldrig smagt det — om det nu hænger sammen med hans stand? — i steden for ris spiser han majs, i steden for flæsk hönsekød, og i steden for øl drikker han det klare rene vand, som hans brønd giver ham. Det vilde sikkert være bedre for alle Karenerne, om de afholdt sig fra svinekød og øl, især fra det sidste og i steden drak godt vand, som de sagtens kunde få, ligesom kongen. Jeg tror hverken det er synd eller skadeligt at drikke øllet, for det er meget lidt berusende, men de drikker alt for meget af det; det er det, der er galt. Det er vel næsten sjældent, at de smager vand, og sådant vand, som de i reglen har, vilde måske også göre dem mere skade end øllet.
»Ja, du siger nok, vil nogen måske indvende, at disse drikker for meget øl; men nu, du skal bygge hus, og de vil have øl, så giver du dem det selv at drikke, fordi de forlanger det.«
»Du har ret. Jeg har selv tænkt på det og spurgt: er det rigtigt, at jeg fojer dem? Skulde jeg ikke hellere sige som så: Vil I ikke bygge mit hus, uden at jeg giver jer penge til at købe øl for, så kan I lade være. Så rejser jeg min vej, og så kan I passe jer selv. Men sådan har jeg ikke tænkt at burde sige, og mener det heller ikke endnu. »Skik følge eller land fly«, siger det gamle ord, og jeg tror det passer her, i alt fald at begynde med. Det
- ↑ *) Hönseben bruges til at tage varsler af.
