Luikaw, den 2. januar 1889. 37
fået den mening fra; men ærgerlige er de over, at de ikke har set dem for; ellers kunde de krydset den i dag og derved vunden tid. »Mobyé river«, som Englænderne kalder denne flod, har ellers den ejendommelighed, at lidt syd her for synker den i jorden. Den går nok under bjærgene ud i Salwin-floden.
Her i Seridå eller Luikaw var det, at Hans J. Jensen købte tømmer til sit ny hus i fjor. Manden, han købte og bestilte det af, bor her endnu (om han da ikke er flygtet som så mange andre, men i sidste fald kommer han nok siden igen). Han fik forud 60 rupier for tømmer, som han skylder os endnu. Nu kunde jeg have brug for det, men får vel vente til bedre og mere rolige tider. Det dur ikke at göre forretning her i denne tid, folk tænker og taler kun om krigen. Luikaw hører jo under Sawlapaw. — Denne tur er vel godt for noget, jeg blir da lidt kendt med landet og folket. Jeg håber at vende helskindet hjem i morgen.
Bevar du, o Gud, mine kære, hold din hånd over os alle, og frels os fra alt ondt!
