Mobyé, ny årsdag 1889. 23
til general Collet, at jeg var her med et brev til ham fra høvdingen Pobia og ønskede at vide, hvad jeg skulde göre ved det. Jeg vidste ikke, om brevet var til ham eller til Mr. Hildebrand, men formodede, at det gjaldt dem begge. Der kom svar, at general Collet var ude at slås med nogle Øst-Karéner og var endnu ikke kommen tilbage til lejren. De har havt en varm dag der ovre i dag. Karenerne var tapre og stod godt imod dem. 8 engelske soldater sårede, 2 døde. Manden, som sendte mig det endelige svar, vilde først vide, om jeg kendte brevets indhold og i så fald vilde give ham det til kende, da han så bedre kunde sige, hvad jeg burde göre ved det. Jeg svarede, at så vidt jeg havde forstået, gjaldt det nogle torper, som ligger sydøst for Mobyé, og som hører under Pobia. Der er nok 16 i alt. Disse har sidste regntid havt lidt småhuggeri med Mobyé, og nu frygter de for, at Mobyé-høvdingen skal få de engelske til at straffe dem, skont det efter deres eget sigende er Mobyé, som er skyld i deres krige, da det er hans folk, som har stjålen deres kvæg og derved drevet dem til at forsvare sig. Så kom endelig svaret og det på hoje tid, da solen var ved at sige farvel:
Fra G. H. B arner d, Assistent Gommr.
Til Rev. J. K. Knudsen:
»Superintendenten over Shan-staterne er i dag afrejst
»til Luikaw, og brevet må helst sendes til ham. Det »kan gærne siges Pobia, at ingen vil blive straffet und-
»tagen de, som allerede har hindret eller siden vil hindre
»vor marsj eller prøver på at gøre det. I morgen mar-
»sjerer vi til Luikaw«.
Dette svar fik jeg tolken til at oversætte på burmesisk, så jeg har noget skrevent at vise Pobia, som han han lade en anden oversætte for sig på rødkarénsk.
I aften bor jeg i en bungalow eller zajet, som Burmeserne
