Pobia, den 31. desember 1888. 17
bygge hus af ovennævnte grund. Jeg sagde ham, at Tså-ba-rja(Gud) er storre og mægtigere end Kiné. Det nægtede han; Kiné er den stærkeste, sagde han. Det er vel ikke så sært, at Karenerne tror dette, det må jo se sådan ud for dem. Derfor ofrer de til Kiné, at han ikke skal gore dem fortræd. Tså-ba-rja er god (navnet betyder, så vidt jeg kan skönne: retfærdig og god), han gör dem intet ondt, men på grund af Kiné's magt og vælde, som er större end Tså-ba-rja's, kan denne intet göre for at værge dem mod hins ondskab.
Rasmus har idag lavet en stor kasse, som vi kan komme det meste af vort kram i og låse for, så vi begge kan gå fra huset. Jeg går forresten med feberen i kroppen og føler mig ikke videre godt til pas, uden at den dog rigtig slår igjennem. Sært nok, så snart jeg kom her til huset den første dag, mærkede jeg feberen og følte mig næsten lige så dårlig, som da vi forlod det for elleve måneder siden. Men det går vel over. Kanske kommer det af rejsen.
Der var en karl her i dag, hvis ryg var meget dårlig især over lænderne, hvor den var ikke så lidt hoven, så han kunde ikke rette sig. Jeg skulde naturligvis give ham medisin for det, men jeg havde ingen, som jeg troede kunde hjælpe ham. Han kender den baptistiske missionær Grumb i Toungoo og har været hos ham en tid i fjor. Så blev han lejet til soldat og kom til Mandalay*[1]) tillige med en slægtning. Han fik gode klæder på og sko. Håret klippede de af ham. Dette sidste var han meget ked af og vilde gærne have noget medisin af mig til at smöre håret med, så det i en fart kunde blive langt igen. Karenerne, mænd så vel som kvinder, har jo langt hår ligesom Shanerne og Burmeserne. Men det er nok langt fra almindeligt, at deKejse i Karénlandet. 3
- ↑ *) Det forrige kejserdomme Burmas hovedstad, nord på ved Irawaddyfloden.
