{{hoved|Dokumentation.}
Hensyn til Forstaaelsen af Forslaget er det Forslagsstillerens Mening, det kommer an paa og ikke Ordførerens, som sket ikke bifalder dette Forflag.
Sekretæren (Mollerup) oplæste derpaa af Tillæg A. til Rigsdagslidenden for 1868—69 Sp. 5—6 (se Bilag 47, S. 92).
Den offentlige Anklager (Hørup): Finantsudvalget spurgte derefter Ministeren om, paa hvilke Vilkaar han havde tænkt sig at sælge Pladsen, samt hvilken Plan han havde dermed, og Udvalget modtog da under 14de Decbr. 1868 en Skrivelse fra Finantsministeren, hvori det fik den Besked, at man havde tænkt sig at henvende sig til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse om at kjøbe Pladsen, en Plan, der ikke var ny, idet det jo endogsaa var den første Plan fra Regjeringens Side, at Kommunalbestyrelsen skulde overtage Pladsen. Efter denne Meddelelse anbefalede Finantsudvalget Ministerens Forslag med den Tilføielse, at der til „Frederiks Kirkeplads” føiedes: „og den derpaa værende Ruin”.
Sekretæren (Mollerup) oplæste derpaa Skrivelse fra Finantsministeriet til Folkethingets Finantsudvalg af 14de December 1868 (se Bilag 48, S. 92—93) og af Tillæg B. til Rigsdagstidenden 1868—69 Sp. 269—70 (se Bilag 49, S. 93).
Den offentlige Anklager (Hørup): Det vil have Interesse i Forbindelse hermed at se Ordførerens Motivering af den Anbefaling, Udvalget havde givet Forslaget. Det er den samme Ordfører (Fenger), som for nylig udtalte, at det var ligegyldigt, om en saadan Position optoges paa Finantsloven eller ikke.
Sekretæren (Mollerup) oplæste derefter af Folketingstidenden for 1868—69, Sp. 2611 L. 5 — 25 f. o. (se Bilag 50, S. 93—94).
