4de Retsmøde.
Dokumentation.
84
Dommere skulde se, hvad Forflagsstilleren og Ordføreren selv mene om Betydningen af en saadan Finantslovsposion i det Øieblik, den skal gives, og skal derfor lade hore deres Yttringer i saa Henseende.
Sekretæren (Mollerup) oplæste derpaa af Folkethingstidenden for 1867-68 Sp. 2999 L. 1-13 s. o., og Sp. 3008 L. 12 f. o. — 3009 L. 4 f. o. (se Bilag 86, S. 177 — 178), og Sp. 3017—18 (se Bilag 46, S. 92).
Den offentlige Anklager (Hørup): I næste Samling 1868—69 udbad Indenrigsministeren selv sig den Fuldmagt, man fra Folkethingets Side havde givet ham Aaret forud, idet der var opført paa Regjeringens Finantslovforslag det samme Forslag, der var blevet foreslaaet as A. Hage og senere vedtaget, om Salg af Frederiks Kirkeplads. Dette Forslag skal jeg nu lade oplæse.
Forsvareren (Klubien): Forinden det bliver oplæst, maatte jeg maaske bemærke, at den offentlige Anklager selvfølgelig ikke kan mene, at en Bestemmelse forandrer aldeles Karakter, fordi den, naar den engang er kommen ind paa Finantsloven, fremdeles, efter god gammel Sædvane, bliver staaende. Det er ikke ganske korrekt at betragte Forslaget som en Bemyndigelse, Regjeringen udbeder sig, fordi den ikke sætter en Bestemmelse ud igjen, efter at den engang er kommen ind, en Bestemmelse, hvorom Ordføreren for Finantsudvalget selv har sagt, at det er lige gyldigt om den staar der eller ikke.
Den offentlige Anklager (Hørup): Jeg skal bemærke,. at Finantsloven er, som bekjendt, en aarlig Lov, saa at, hvad der staar paa den i det ene Aar, ikke gjælder i det andet, naar det ikke kommer ind igjen. Naar Regjeringen sætter Forslaget ind igjen, er det i Virkeligheden Regjeringens Forslag og ikke vedkommende Things. Ordførerens Udtalelser her ere ikke de samme som Forslagsstillerens, og jeg tror, at med
