Dokumentation.
4de Retsmøde.
81
Bindesbøll skal have udtalt sig til Klein, og han kan ikke have udtalt sig, efter at han var død. Altsaa, naar jeg fremlægger hans Mening om Marmorkirken faa Dage eller i alt Fald faa Maaneder før hans Død, kan han ikke have udtalt sig til Klein i modsat Retning.
Den offentlige Anklager (Hørup): Det er rigtigt.
Forsvareren (Klubien): Af de to Skrivelser, som nu ville blive oplæste, er den ene fra Bygningsinspektoren, Professor Bindesbøll til Indenrigsministeriet og den anden fra Professor Bindesbøll til Departementschef i Indenrigsministeriet, Dahl.
Sekretæren (Holm) oplæste derpaa disse Skrivelser (se Bilag 106, S. 207 og Bilag 107, S. 208).
Forsvareren (Klubien): Det var, som sagt, Bindesbølls Testamente med Hensyn til Marmorkirken, og det tager jeg til Indtægt mod de Anskuelser, der ere udtalte af Arkitekt Klein.
Den offentlige Anklager (Hørup): Jeg vil dog gjøre opmærksom paa, at Klein i sin Skrivelse udtrykkelig udtaler, at Bindesbøll og Hetsch stode i Spidsen for Modstanden imod Overdragelsen af Ruinen til den engelske Ingeniør. Medens Klein kun udtaler, at Bindesbølls Mening om Ruinen ikke var anerkjendende i arkitektonisk Henseende, modsagde han ikke, at Bindesbøll satte Pris paa den i andre Retninger, i dekorativ og malerisk Henseende.
Forsvareren (Klubien): Jeg skal gjøre opmærksom paa,
at der siges udtrykkelig, at Bindesbøll skal flere Gange
utvetydig have sagt til Klein, at Ruinen som arkitektonisk
Ingenting var værd, men nu siger Bindesbøll her i stoerke Udtryk,
at den staar for ham som det Største og Bedste, vi eie, som
noget Større, end vi ellers vilde kunne faa, og at den staar
som et for vort Land stolt Kunstværk.
Jeg har dernæst ment det rigtigt at dokumentere det
