Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/70

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

3die Retsmøde.

Vurderingsforr.

62

Formanden (Mourier). Efter at saaledes Anklageskriftet er oplæst, skal jeg anmode en af Sekretærerne om at oplæse den af den offentlige Anklager i Dag fremlagte Vurderings­forretning over Frederiks Kirkeplads m. m. Dog skal jeg, forinden dette sker, bemærke, at de udmeldte Vurderingsmænd efter sket Indvarsling ere mødte og ere tilstede her i Retten, dog med Undtagelse af Murmester Ette, der har anmeldt, at han ved Sygdom er forhindret fra at møde; han er, efter en fremsendt Lægeattest, sengeliggende og vil neppe i de første 6 Uger kunne forlade sit Hjem. Den til i Dag udtagne Stævning til Vurderingsmændene behøver ikke at oplæses.

Sekretæren (Thrane) oplæste derefter:
Udskrift af den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets 2det Vidnekammers Protokol (se Bilag 95 S. 189—190 og selve
Vurderingsforretningen (se Bilag 95 S. 186—189).

Formanden (Mourier). Efter Rigsretsloven ville saavel den offentlige Anklager som Forsvareren have Adgang til at fremsætte yderligere Spørgsmaal til Vurderingsmændene i Anledning af den afholdte Forretning. Jeg skal nu til begge de Herrer rette det Spørgsmaal, om De maatte finde Anled­ning til at fremsætte saadanne Spørgsmaal til Vurderingsmændene.

Den offentlige Anklager (Hørup). Jeg skal for mit Ved­kommende bemærke, at jeg allerede under Forretningen har søgt paa enkelte Punkter at opnaa en noget større Præcision end det, der foreligger i Taxationsforretningen, men uden at det er lykkedes. Jeg havde saaledes ønsket, at Forretningen noget bestemtere havde kunnet angive den Forskjel, der er mellem Konjunkturerne nu og Konjunkturerne, som de vare i 1874, men Taxationsmændene have ikke trot at kunne gjøre det bestemtere end sket er i Forretningen. Ligeledes havde jeg paa et andet Punkt, nemlig for saa vidt der i Taxationsfor­retningen paa 2 Steder er taget Hensyn til den Fortjeneste,