Anklageskrift.
3die Retsmøde.
61
ham til at begrændse sin Virksomhed til de løbende Forretninger. Han indgav sin Demission den 8de Juni og underskrev Accepten paa Tietgens Tilbud samme Dag, som han modtog sin Afsked. Han skyede altsaa ikke at benytte den sidste Dag af sin Funktionstid til at træffe denne indgribende og extraordincere Foranstaltning til Skade for Statskassen. Selv om Administrationen havde havt Myndighed til at afslutte en saadan Retshandel, vilde en mere udviklet Ansvarsfølelse være veget tilbage for at foregribe en Efterfølgers Handlefrihed i en Sag af dette Omfang. Saadan som Forholdet i Virkeligheden stod, var der imidlertid for saa vidt Fare ved Udsættelsen, som det var at forudse, at ingen anden Minister vilde have Mod til ad denne Vei at forgribe sig paa Statens Eiendom. Den af de forudgaaende Forhandlinger og af hele den politiske Stilling flydende fuldkomne Vished om, at Repræsentationen ikke vilde forandre sit i Finantsloven for 1869—70 udtalte og i de følgende Finantslove opretholdte Standpunkt, er en tilstrækkelig Forklaring af, at denne Sag ikke blev udsat til Rigsdagens Sammenkomst for at forelægges Repræsentationen til Beslutning. Umuligheden af at gjennemføre disse Kunstplaner ad legal Vei hører med til at karakterisere den illegale Fremgangsmaade, som her er Gjenstand for Paatale.
Kjøbenhavn, den 21de April 1877.
Ærbødigst
V. Hørup.
Til
Rigsretten.
