Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/68

3die Retsmøde.

Anklageskrift.

60

nødvendige Forberedelser. Der er intet Forsøg gjort paa for­inden at bestemme Eiendommens virkelige Værdi. Sagen har ikke været forhandlet hverken i Statsraad eller Ministerraad, lige saa lidt som Kongens Samtykke under nogen Form i Forveien er indhentet.
Hovedansvaret i denne Sag paahviler forhenværende Fi­nansminister Krieger, der ved at tage Initiativet til Rets­handelen og bringe den til sin foreløbige Afslutning i Skrivel­sen af 19de Juni 1874 er den egentlige Ophavsmand til det Statskassen paaørte Tab. Men de følgende Ministre Holstein-Holsteinborg og Fonnesbech have paataget sig et Medansvar ved at fortsætte og videre udføre den i nævnte Skrivelse indledede Afhændelse, i Stedet for at benytte enten de konstitutionelle Midler til at forsøge at opnaa Repræsenta­tionens efterfølgende Samtykke eller de til deres Raadighed staaende Retsmidler til at søge Statskassen frigjort for det Tab, man var i Begreb med at paaføre den. Idet jeg for­beholder mig en nærmere Udvikling under Hovedforhandlingen, skal jeg i Henhold til det Anførte nedlægge Paastand paa Straf over de Anklagede, og som Love, der herved ville være at tage i Betragtning, nævne Straffelovens §§ 141 og 143. At de Anklagede ville have at erstatte Statskassen Forskjellen mellem den afhændede Eiendoms Salgsværdi og Værdien af den Panteobligation, Staten har modtaget i Vederlag, er ved Siden deraf en Selvfølge.
Som Momenter, der for samtlige Anklagedes Vedkom­mende bør have Indflydelse paa Straffen, skal jeg nævne Størrelsen af de Værdier, hvorom der under Sagen er Tale, og den af de Paagjældendes mangeaarige Deltagelse i det politiske Liv flydende nøie Kjendskab saavel til Forfatningens Grundsætninger overhovedet som særlig til Repræsentationen Standpunkt og Villie i nærværende Sag. For Kriegers Ved­kommende vil det være en særlig graverende Omstændighed, at han har drevet den afgjørende Del af disse Forhandlinger, efter at han havde indgivet sin Afskedsbegjæring og altsaa som Minister befandt sig i en Stilling, hvor baade almindeligt Hensyn til det Sømmelige og rigtige konstitutionelle Grundsætninger saavelsom den hos os anerkjendte Praxis henviste