Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/67

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Anklageskrift.

3die Retsmøde.

59

at se Frederikspladsen realiseret til Statskassens Fordel. Man havde forkastet enhver Tanke om at fuldføre Ruinen, man havde forkastet at bevare den som Ruin, og man havde for­kastet at overdrage den til kunstnerisk Anvendelse uden Veder­lag. For dette langvarige Tryk havde Regjeringen omsider givet efter, der var opnaaet en Overenskomst mellem Lovgiv­ningens Faktorer om at sælge Ruinen i Forbindelse med den øvrige Del af Pladsen, og denne Overenskomst havde fundet sit Udtryk i den paagjælende Bestemmelse i Finantsloven. Den Transaktion, der er Gjenstand for nærværende Anklage, er et Brud paa Finantslovens positive og udtrykkelige An­ordning.
Men ved Siden heraf er selve Retshandelen udført med en Tilsidesættelse af Statskassens Tarv, en Forsømmelse og Skjødesløshed i at varetage Statens Interesser, som allerede i sig maatte begrunde Ansvar ogsaa for en Administration, der havde Bemyndigelse til at afslutte en Retshandel af denne Art. I den Henseende vil det være tilstrækkeligt at fremhæve, at der ikke er betinget nogensomhelst Sikkerhed for, at det tilsigtede Formaal (Kirkens Opførelse) virkelig vil blive reali­seret og endnu mindre for, at det vil blive realiseret paa en kunstnerisk eller med det Overleverede stemmende Maade. Ministeren har fraskrevet Regjeringen enhver Kontrol med Kirkeplanen og overladt det Hele til en Privatmand, om hvis Kunstkyndighed intet er bekjendt, medens den Sum, der i det mindste skal anvendes paa Kirken, er langt under, hvad det nogensinde er anset muligt at fuldføre Ruinen for. Kjøberen kan til enhver Tid — kontraktmæssig — gaa fra Retshandelen og overlade Staten Pladsen i en Tilstand, hvori den væsent­lig kan have tabt sin Værdi for en Anvendelse, der ligger udenfor de i Kontrakten givne Forudsætninger, og Staten vil da, uden noget Ansvar for Kjøberen, kunne komme til at staa med en væsentlig ødelagt Eiendom, med en Pantebehæftelse paa 17,000 Rd. for den i Store Kongensgade kjøbte Grund til Gade, og uden nogen Sikkerhed for de af Kjøberen mulig oppebaarne Kjøbesummer for bort­solgte Byggegrunde. Endelig er den hele Retshandel af­sluttet i et Hastværk, der har udelukket de sædvanlige og