3die Retsmøde.
Anklageskrift.
58
mod 1 (Chr. Rimestad) Statsrevisionens Indstilling til sin, og Misbilligelsen blev vedtagen ved første Behandling af Statsrevisionens Betænkning. Forinden anden Behandling indbragte 12 Medlemmer det Forslag til Rigsretstiltale, der vedtoges den 5te Februar d. A., og i Henhold til hvilket nærværende Sag er anlagt.
Synspunktet for de Anklagedes Ansvar er givet med de
ovenfor anførte Fakta. Det følger ligefrem af Gruudlovens
§ 12, at en Minister kan paadrage sig Ansvar for Vanrøgt
af Statens Interesser, ogsaa hvor han bevæger sig helt
indenfor det Administrationen forbeholdte Omraade. Hvad
der i denne Sag paatales, er imidlertid ikke blot slet
Forvaltning af et Ministeren i og for sig paahvilende Hverv.
Ved at anbringe de her omhandlede store Værdier i en
Kunstbygning, som det endog i Frem tiden vil falde paa Staten at
vedligeholde, i Stedet for at udbringe dem til Fordel for
Statskassen, har Ministeren langt overskredet den
Administrationen tilkommende Raadighed og tiltaget sig en Myndighed
over Statens Eiendom, som alene tilkommer
Lovgivningsmagten. Selv naar man helt bortser fra den i Finantsloven
givne Anordning af denne Sag, er den med Marmorkirken
trufne Disposition baade formelt og materielt et retsstridigt
Overgreb, der har alle en strafbar Handlings Kriterier. Men
det her foreliggende Retsbrud har en endnu mere intensiv
Karakter. Ministeren har ikke blot overskredet de almindelige
Grændser for Administrationens Competence — han har brudt
et positivt og udtrykkeligt Lovbud. Han har ikke blot
paaført Statskassen et Tab af flere hundrede Tusinde Kroner
ved Handlinger, hvortil han ikke var bemyndiget, men han
har handlet ligefrem mod Lovens Anvisning og Forbud.
Det er ovenfor paavist, at den Position paa Finantsloven,
hvorom her er Tale, var Afslutningen paa en lang Række
af parlamentariske Forhandlinger, gjennem hvilke
Repræsentationen uforanderlig hævdede een og den samme Fordring om
