Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/63

Anklageskrift.

3die Retsmøde.

55

paatog sig at erhverve Grunden Nr. 258 i Store Kongensgade og derpaa i det Hele at betale 11,000 Rd. Der blev ikke tilbudt nogen Sikkerhed med Hensyn til Kjøberens Forpligtelse overfor Kirkebygningen, men hvis han af en eller anden Grund skulde se sig nødsaget til at opgive Foretagendet, tilbød han at overdrage den nævnte Grund i Store Kongensgade uden Vederlag til Staten og at ordne Forholdet med Hensyn til de mulig afhcendede Byggegrunde, som om Salget af disse var sket af Staten og for dens Regning. De her nævnte Følger af en Opgivelse skulde ogsaa indtræde, hvis Kirken ikke blev fuldført inden 10 Aar, eller hvis der ikke inden 5 Aar var udført Arbeide for mindst 100,000 Rd.
Efter yderligere mundtlige Forhandlinger blev dette Til­bud modtaget af Krieger den 19de Juni med enkelte nærmere Bestemmelser og Modifikationer. Det Kjøberen til Bebyggelse overladte Areal fastsattes til i det Høieste 17,600 ◻ Alen, deri indbefattet Gaardsrum, men ikke Buegange, Indkjørsler eller deslige. Et Afdrag af 2 pCt. foruden Renten betingedes fra den Tid, de paagjældende Bygninger vare færdige til Be­nyttelse, fra hvilken Tid Statens Pantefordring gik ned paa 2den Prioritet næst efter Laan inb til Halvdelen af Vurderings­summen. Den mest fremtrædende Forandring angik imidlertid Retsforholdet til den eventuelle Kirke. Medens Tilbudet af 30te Mai forudsatte, at Kirken blev Kjøberens Eiendom, og at Staten følgelig udtraadte af alt Forhold til denne, hvoraf blandt Andet maatte følge, at Vedligeholdelse og andre Ud­gifter i Fremtiden blev Statskassen uvedkommende, havde Finantsministeren nu ønsket „en bestemtere juridisk Formulering af det Forhold, som vilde opstaa ved Kirkens Fuldførelse”, og Kjøberen havde da foreslaaet, at Kirken ved Fuldførelsen skulde blive Statseiendom, medens det forbeholdtes ham og hans Hustrue for Livstid at raade over Kirkens Benyttelse som saadan indenfor den bestaaende Lovgivnings Grændser og med Udsigt til at erholde en testamentarisk Disposition godkjendt, hvorved Raadighedsforholdet ordnedes efter de Paagjældendes Død. I Henhold hertil hed det i Skrivelsen: Den „fuldendte” Kirke skal „vedblive” at være Statens Eiendom. Etatsraad Tietgen erklærede i Skrivelse af samme Dag, at han var fuldstændig