Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/59

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Anklageskrift.

3die Retsmøde.

51

Industriforeningen Frederikspladsen med tilhørende Bygninger uden Vederlag for derpaa at opføre en Udstillingsbygning, i hvilken Ruinen skulde danne Midtpunktet og saaledes komme til Anvendelse uden Nedbrydelse. „Frederikspladsen med tilhørende Bygninger” betød nu Pladsen med Ruinen, medens „Frederikspladsen med Bygninger og Materialier" i 1864—65 betød Pladsen uden Ruinen. Skjønt Forslaget opnaaede Anbefaling af et Flertal i Finantsudvalget, blev det ved Afstem­ningen forkastet nred 62 Stemmer mod 23. Imod Forslaget talte A. Hage, Bille, Winther, Alberti, C. V. Nimestad. En væsentlig bestemmende Faktor i Thingets Beslutning var de Oplysninger, der under Forhandlingen fremkom om Pladsens Værdi, navnlig et af A. Hage fremlagt Tilbud fra Stenhuggermester E. Nielsen, hvorved han forpligtede sig til at byde 150,000 Rd. for Pladsen, naar den stilledes til Auktion. Winther, der i Udvalget havde været imellem de 6 af Ud­valgets 11 Medlemmer, som anbefalede Bevillingen, gik nu over til at fraraade den, og Tscherning, med hvem det samme var Tilfældet, erklærede, at Udvalgets Flertal neppe vilde have tilraad et Ministerens Forslag, dersom et bindende Tilbud om 150,000 Rd. havde foreligget for Udvalget. Udvalgets Ordfører (Fenger) anbefalede Forslaget som et Middel til at blive af med Pladsen og frigjøre sig for den i Ruinens Tilværelse liggende Trusel om Fuldendelse, hvilket Moment havde været af væsentlig Betydning for de Medlemmer af Udvalget, der tilraadede Bevillingen. I Modsætning hertil advarede A. Hage imod at lade sig vildlede af den Betragtning, at det ikke skulde være muligt at faae en Indenrigsminister til at realisere, og C. V. Rimestad raillerede over de mystiske Vanskeligheder, der havde frembudt sig for tidligere Ministre. Ved Forkastelsen af dette Forslag havde Rigsdagen altsaa vægret sig ved at stille Staten ved den foreliggende betydelige Værdi og atter hævdet Hensynet til den Indtægt, Statskassen burde bringe ud af Eiendommen.
I Samlingen 1866—67 søgte Regjeringen Bevilling til Gadeanlæg over Frederikspladsen for at afhænde Grundene Øst for Ruinen; denne Bevilling nægtedes, „eftersom den her-