Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/58

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

3die Retsmøde.

Anklageskrift.

50

nedbrydes før Pladsens Bebyggelse, havde faaet en ny og formel Tilslutning. Thinget sluttede sig med 69 Stemmer mod 12 til Udvalgets Indstilling og forkastede den søgte Be­villing. Under Forhandlingen blev Ruinens Nedbrydelse som den første Betingelse for Pladsens Bebyggelse hævdet med Styrke navnlig af H. H. Kayser, A. Hage og I . C. Jakobsen. Til tredie Behandling stillede Ministeren et nyt Forslag om 10.000 Rd. til Indhegning og Regulering af Pladsen. H. H. Kayser fraraadede det, idet han gik ud fra, at Ruinen var dodsdømt, saa at der ikke kunde være Tale om at fuldføre den, og at der under denne Forudsætning ikke burde anvendes 10.000 Rd. til at pynte paa Pladsen, naar dette dog maatte betragtes som en rent interimistisk Foranstaltning. Efterat Lehmann havde henstillet, „hvorvidt man vilde ende Sagen udtalt med den orakelmæssige Dødsdom”, der saaledes var af Kayser, negtede Thinget Bevillingen med 47 Stemmer mod 29.
I Stedet for de af Lehmann krævede 10,000 Rd. be­vilgedes der det følgende Aar en beskeden Sum af 360 Rd. til Regulering og Beplantning, men dette blev opgivet igjen allerede det næste Aar (1864—65), og den nævnte Sum blev da begjæret til Forberedelse af en eventuel forandret Disposition over Pladsen, idet det nu „var kommet under Spørgsmaal at afhænde Kirkepladsen med de derpaa værende Bygninger og Materialier.” Finantsudvalget billigede, at Pladsen afhændedes, og Bevillingen blev given. I Landsthinget for­klarede imidlertid Indenrigsministeren (Tillisch) paa Fore­spørgsel, at der ikke ved „Bygninger og Materialier” skulde tænkes paa de i Ruinen værende Materialier. Lehmann, støttet af Krieger, udtalte sig mod Nedbrydelse, Ploug for. I Henhold til denne Fortolkning af Bevillingen lod Tillisch ved Bygningsinspektor Hansen udarbeide en ny Plan til Bebyggelse med Ruinen urørt (September 1865). Men i den følgende Samling (1865— 66) indstillede Finantsudvalget at nægte Bevillingen til Forberedelse af saadant Salg.
Ved Finantslovens tredie Behandling i samme Samling forelagde Indenrigsministeren (Estrup) Forslag til at overlade