2det Retsmøde.
Omdeling af Bilag.
36
Trykning, som Rettens Formand har tilladt foranstaltet, er baseret paa først at skulle komme officielt frem , naar Hovedforhandlingen begynder, det vil altsaa sige, paa et Tidspunkt, hvor jeg har gjort min Del af det Arbeide, der saaledes kommer til at foreligge, hvor jeg har sat ind paa sit Sted, hvad jeg vil lade de høie Dommere høre, og hvad den offentlige Anklager enten ikke har fundet eller ikke ment at ville fremdrage. Jeg kan ikke forstaa den ærede Modpart, naar han siger, at han vilde have baaret sig anderledes ad med at samle sit Bevismateriale, hvis han ikke havde havt for Øie, at en Omdeling til Rettens Medlemmer fandt Sted. Det er naturligvis mere eller mindre tvivlsomt, hvor nøiagtig han skal være i sin Dokumentfortegnelse, men det er dog iagttaget forrige Gang, og det maatte ogsaa iagttages denne Gang, at Dokumentforlegnelsen indeholder en Anvisning paa de Steder af Rigsdagstidenden osv., som Anklageren vil benytte; thi det er vel ikke Meningen med Dokumentforlegnelsen, at Anklageren kan sige: Jeg bruger den hele Reol af Rigsdagstidender; han maa angive, hvor det findes, som han vil benytte, og saa vil Defensoratet have samme Adgang til at forberede sig som ved at faae et Aftryk af Rigsdagstidenden og Statsrevisionens Betænkning. Naar der endelig fra den ærede offentlige Anklagers Side var Tale om, at Proceduren er offentlig, og at altsaa Oplæsningen af den Grund skulde være nødvendig, saa tror jeg rigtignok, det var en besynderlig Maade at ordne en Retsforhandling paa, allermindst af kriminelle Sager, i hvilke det gjælder om Straf og Ansvar for de Anklagede, om Proceduren skulde indrettes af overveiende Hensyn til, at den skulde vcere offentlig, og navnlig om Retten skulde indlade sig paa en unaturlig og interesseløs, jeg kan sige absurd Procedure i en Række af Dage, for at Offentligheden kunde følge med. Hvis vi skulde procedere paa den Maade, at Retten skulde have sit Indtryk gjennem en Omdeling af Dokumenter, saa kunde Publikum ogsaa faa sit Indtryk gjennem Pressen, og saa behøvedes den hele Hovedforhandling ikke. Hoved forhandlingen er til, for at Dommerne kunne faa det Indtryk og den Overbevisning, hvorpaa Dommen skal fældes; at Publikum har Ret til at komme ind, er en fuldstændig sekundær
