Omdeling af Bilag.
2det Retsmøde.
35
begyndte, maatte opstaa den inderligste Lyst hos Rettens Medlemmer til at gaa hjem og sige: Hvorfor skulle vi nu igjen høre paa det, som vi have siddet hjemme og læst saa godt som muligt? — Den offentlige Anklager forlanger, at jeg skulde sige mere, end jeg allerede har sagt, om hvorfor hans Forlangende strider imod den mundtlige Procedure; han sagde, at den mundtlige Procedure var ikke et konstant Begreb, der kunde være meget Skriftligt deri. Jeg kan gjerne rette Udtrykket og sige: Det hører ikke hjemme i en mundtlig Procedure, som i Virkeligheden er en mundtlig Procedure; men jeg kan sige mere: Det hører slet ikke hjemme i nogensomhelst Procedure, at Retten paa den Maade, som det her forlanges fra den offentlige Anklagers Side, gjør sig bekjendt med Anklageskriftet og Anklagens ensidige Bevisapparat. Det hører ikke hjemme i nogensomhelst Procedure, men at det særlig strider imod den mundtlige Procedure, at Alting er bekjendt, er klart nok, og skulde det blive Resultatet, at den offentlige Anklager sætter noget Saadant i Værk, maa jeg, som jeg alt har udtalt, sørge for inden 14 Dage at sende de høie Dominere en supplerende Dokumentation til et lignende og samtidigt Studium. Jeg kan ikke finde mig i, at det første Indtryk, som paa Rettens Vegne gives Dommerne, bliver et ensidigt. Hvad Retten kjender udefra af tidligere Forhandlinger osv., skal der abstraheres fra; men det Materiale, der nu skal fremlægges som Grundlag for den Dom, der skal afgjøre Sagen, skal lægges frem for den høie Ret i den Form, som Rigsrets loven tilsteder og forlanger, og det er af Anklager og Forsvarer i Forening under den mundtlige Hovedforhandling. Den offentlige Anklager kan ikke paavise og har ikke paaviist et eneste Sted i Rigsretsloven, der tilsteder ham at forhandle med de Anklagedes Dommere paa anden Maade end ved det mundtlige Ord, paa anden Maade end ved at lade Vidner føre her i Retten, paa anden Maade end ved at lade de af ham erhvervede Dokumenter oplæse for de høie Dommere; men han har ikke den fjerneste Ret til at sætte sig i Rapport til Dommerne ved Omdeling af trykte Sager, og den hele Misforstaaelse er kun fremkommen og bleven mulig derved, at den offentlige Anklager ikke har faaet Øie for, at hele den
