2det Retsmøde.
Omdeling af Bilag.
34
Forsvareren (Klubien): Høie Dommere! Naar den offentlige Anklager tror at have en Praxis for sig, saa maa det jo dog vel siges, at han ikke engang har et Præjudikat for sig. En Praxis udfordrer paa Retslivets og Retspleiens Omraade dog noget mere end et Præjudikat; men hvor har den offentlige Anklager sit Præjudikat? Han gjør nogle Slutninger om, hvad Retten den Gang har tænkt, eller hvad Rettens Formand den Gang har ment eller tilladt, og tror, at derved er Spørgsmaalet afgjort, men det er det selvfølgelig ikke. I Forbigaaende skal jeg bemærke, at det er en feilagtig Slutning han drager fra disse Udtryk: „at den offentlige Anklager har været i Stand til at forsyne.” Dette, at man har været i Stand til at forsyne, vil sige, at man paa Rettens Bord har lagt saa og saa mange Exemplarer, som kunne blive om delte ved Sekretæren. Advokat Broch mødte i Rigsretten fra Høiesteret og vidste altsaa, hvorledes den Sag gaar til. Jeg skal fremdeles bemærke, at det er en Misforstaaelse af den ærede offentlige Anklager, naar han tror, at jeg har talt om, at Forsvaret forrige Gang havde havt Interesse i selv at faa Gjenparter, og at jeg nu ikke skulde have denne Interesse. Derom har jeg intet udtalt; jeg har kun udtalt mig om det, der forelaa, nemlig Spørgsmaalet om, hvorvidt der skulde finde en Omdeling Sted til Retten af Dokumenterne, hvorvidt Retten skulde have extrajudicielt Kjendskab til Sagen, før Hovedforhandlingen foregaar, og jeg har sagt, at jeg kunde tænke mig, at Defensorerne i den tidligere Sag havde Interesse i, at der fandtes et Kjendskab, som de kunde benytte til Støtte under deres Formalitetsprocedure, og det er selvfølgelig noget ganske Andet. Inden jeg forlader, hvad der skete forrige Gang, skal jeg endvidere gjøre opmcerksom paa, hvad jeg har udtalt mig om, fordi jeg jo veed, hvad den ærede Modpart nu fremlægger, at der ingensinde her er en fuldstændig Analogi tilstede med, hvad der skete forrige Gang. Der var den Gang en meget stor Mængde Dokumenter, som ikke paa den Maade bleve omdelte i Forveien; Alt, hvad der stod i Rigsdagstidenden, Finantslovene, i trykte Skrifte r osv. havde Advokat Broch ikke ladet tage Aftryk af. Der var altsaa ikke Tale om at give Rettens Medlemmer et Dokument ihænde, som i Virkeligheden var af den Beskaffenhed, at der strax, naar Dokumentationen
