Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/41

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Omdeling af Bilag.

2det Retsmøde.

33

Grund for mig til at give Defensor paa dette Tidspunkt af Sagen hele mit Materiale, et Materiale, jeg slet ikke behøvede at være fremkommen med, men hvormed jeg kunde have ventet til Hovedforhandlingen, for der at lade det oplæse. Naar jeg altsaa i Tillid til, at den tidligere Fremgangsmaade vilde blive fulgt, og at man ikke vilde fravige det, der engang er blevet Praxis, har indrettet min Dokumentation paa en vis Maade, hvoraf Defensor høster Fordel, saa fore­kommer det mig ikke, at det vil være den lige Fordeling, som Defensor taler om, at den Fordel, jeg kunde have deraf, bliver mig afskaaren derved, at Dokumentet ikke bliver omdelt til Rettens Medlemmer. Det er ganske vist muligt, at de Anklagede igjennem deres Defensor kunne have nogen Interesse i at standse denne Meddelelse, at de kunne have nogen Interesse i at forhindre Rettens Medlemmer fra at komme til Kundskab om disse Oplysninger; det er muligt, at de Anklagede overhovedet have størst Interesse i, at disse Oplysninger slet ikke komme frem, i alt Fald ikke paa dette Tids­punkt, men her er ikke Spørgsmaal om, hvad de have Interesse i, Spørgsmaalet er, hvor der haves Hjemmel for, at de Anklagede kunne gjøre en saadan Interesse gjældende, og hvorpaa man kan støtte Paastanden om, at Retten skal holdes uvidende om Sagen indtil et vist af de Anklagede bestemt Tidspunkt. Det forekommer mig imidlertid, at det ikke blot ikke er beviist, men at der ikke engang fra Defensoratets Side er gjort Forsøg paa at godtgjøre, hvorpaa de Anklagede skulde støtte en Paastand om at holde Retten uvidende, indtil det behagede Defensor at tilstede, at Retten maatte blive bekjendt med Sagen, idet det jo er ganske klart, hvad ogsaa Defensor indrømmer, at naar man nægter Omdelingen af Anklageskriftet og af Dokumenterne, saa er Retten derved faktisk afskaaren fra at blive bekjendt med Sagen. Der er ingen Mulighed for, naar Defensor imorgen henter det Hele, at Retten skulde kunne blive bekjendt med Sagen; der er altsaa faktisk lagt Hindring i Veien derfor. Jeg veed ikke, hvorpaa dette skulde støttes, jeg har ikke hørt Noget, der skulde kunne berettige de Anklagede til at gjøre en saadan Paastand. Hermed skal jeg afslutte og henholde mig til den allerede nedlagte Paastand.