Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/35

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Omdeling af Bilag.

2det Retsmøde.

27

troede sin Pligt for nær, kunne dele om til Andre eller i det Hele tilfredsstille Nyfigenheden i denne Henseende. Derom nærer jeg sandelig ikke den fjerneste Tvivl. Hvad enten en Aktor har sit Mandat i Kraft af den almindelige Orden, der styrer Retsplejen her i Landet, eller han, som in casu, har den fra en Anklagemyndighed, der kun sjeldnere optræder, har han at følge de almindelige Regler for ethvert Aktorat, og der­til hører sandelig, at der skal forhandles i Retten, ikke uden­for Retten, og at der fra hans Side ikke gjøres Brud paa den gamle Regel om Taushed udenfor, naar Retten sidder. Men i ethvert Fald noerer jeg ikke Frygt for, at det har været den offentlige Anklagers Mening at nægte dette, jeg tvivler ikke paa, at der aldrig har været Tanke hos ham om at meddele disse Dokumenter til Andre end Rettens Medlemmer. Jeg har paaviist, at dette ikke kan lade sig gjore, naar jeg prote­sterer, og han kan ikke anføre herimod, at det kunde gjøres og er blevet gjort ved en Leilighed, hvor Forsvaret ikke alene ikke protesterede men vistnok havde særlig god Grund til at ønske, at en saadan extrajudiciel Kundskab om Sagen kom til at fore­ligge hos Dommerne, ford i det vilde spare en trættende dob­belt Dokumentation inden Retten. Den offentlige Anklager overser, at forrige Gang mødte Forsvaret med det bestemte Forsæt strax at ville gaa ind paa en meget omfangsrig Proce­dure mod Rettens Competence, indvævet paa alle Punkter med Realitetsmomenter, saa at det havde været nødvendigt, at Dokumentation fandt Sted fra Forsvarets Side, saafremt det ikke kunde stole paa, at Anklageskriftet, belagt med de væsent­ligste Bevisdata, laa saaledes for, at Rettens Medlemmer kunde gjøre sig bekjendte dermed. Saaledes opfatter jeg Sagen, naar der i den tidligere Rigsretssag ikke blev protesteret fra Forsvarets Side, men jeg stal iøvrigt gjøre opmærksom paa, at det ikke af Rigsretslidenden kan ses, hvorledes Retten og navnlig dens Form and har opfattet den Omdeling, som den Gang fandt Sted; man kan ikke se, om Retten dog ikke har ment, at det egentlig stred mod den mundlige Procedure, at de fik disse Ting henlagte paa deres Pladser. At den skulde afgive en Kjendelse, naar der ikke blev nedlagt Protest fra Forsvarets Side, kan man selvfølgelig ikke forlange. Men jeg