2det Retsmøde.
Omdeling af Bilag
26
rede er kommen ind paa at udtale og har nævnt de væsentligste Momenter, jeg kunde have at fremføre lige over for et saadant Forlangende om Kjendelse af den høie Ret, og den offentlige Anklager dernæst ikke har paaberabt sig, at Anklageren har nogensomhelst Interesse i, at en saadan Omdeling skete, men har stillet Sagen saaledes, at han kun ønskede at gjøre det, fordi han vilde vise Retten en Høflighed. Idet Sagen i Virkeligheden kommer til at staa paa, om Retten ønsker en saadan Hoflighed, er Spørgsmaalet reduceret indenfor de mindst mulige Grændser, og jeg tvivler da ikke paa, at naar Retten skal afgive sin Kjendelse, der altsaa skal gaa ud paa at tillade eller nægte den offentlige Anklager at vise den omtalte Høflighed, vil den tage Hensyn til, at Forsvaret siger, at det ikke ønsker, at Anklageren skal vise denne Høflighed paa Sagens nærværende Stadium, medens det ikke har det Fjerneste imod, at den vises, naar Hovedforhandlingen begynder. Alt, hvad den offentlige Anklager sagde om sit Motiv til at begjære Omdeling, var dette, at han havde stillet sig saaledes, fordi det skete saaledes forrige Gang, og fordi man derved viste Retten en Høflighed, og derfor vilde han ogsaa gjøre det nu. Hans eneste Argument for hans Berettigelse til Omdelingen var dette, at Retten dog ikke kunde kontrolere den offentlige Anklager i alle de Handlinger, han havde Lyst til at foretage sig; naar han vilde meddele Rettens Medlemmer Noget, kunde han gjøre det uden at spørge Retten, om den ønskede det, ja, han hævdede for sig som Anklager endog Ret til at meddele, hvad han bringer tilveie i Retspleiens Interesse, til hvem han vil, maaske altsaa til at meddele imorgen i en Avisartikel eller en Feuilleton i et eller andet Blad, hvad der vil blive dokumenteret i Rigsretten, naar engang Sagen begynder. Ja, det hører til de Ting, som jeg ikke er vant til at høre i Skranken; thi der opfatter man ikke sin Stilling saaledes. Der veed man, at i samme Øieblik, man har faaet Aktorat i en Sag, har man kun at forhandle den i Retten; der skal være Taushed udenfor, saa længe Sagen staar paa, der stal være Taushed, til Dommen er falden. Det Spørgsmaal, der er reist fra den offentlige Anklagers Side, kan virkelig kun dreie sig om Retten til at omdele til Rettens Medlemmer; han vil ikke paa nogen Maade, uden at
