2det Retsmøde.
Omdeling af Bilag.
24
fandt Sted her i Retten eller efter nogen Forhandling her i Retten, men han siger, at han har været i Stand til at forsyne Rettens Medlemmer med et Exemplar af samlige de Dokumenter, han har frem lagt. Dette tyder udtrykkelig paa, at det er Noget, der er foregaaet endogsaa før Retsmødet, det vil sige privat, og denne Antagelse fra min Side bestyrkes yderligere ved Formandens Bemærkninger, idet Formanden siger til Forsvarerne, at han antager, at de ville være tilfredse med de trykte Gjenparter, de have faaet af Anklageren. Det vil altsaa ses, at heller ikke de Gjenparter, Forsvarerne have modtaget, ere gaaede igjennem Rettens Hænder, men af den offentlige Anklager direkte tilstillede Forsvarerne, ligesom de ogsaa direkte uden videre ere tilstillede Rigsrettens Medlemmer. Saaledes forstaar jeg de Bemærkninger, hvormed den offentlige Anklager forrige Gang ledsager sin Fremlæggelse, og jeg tror, at den Opfattelse, som gjøres gjældende fra den offentlige Anklagers Side, er fuldkommen korrekt. Hvad der sker her ved Fremlæggelsen af de omtalte Dokumenter er, at disse Dokumenter derved blive Rettens Eiendom, og deraf følger, at ethvert af Rettens Medlemmer maa have Adgang til at se disse Dokumenter og gjøre sig bekjendt med dem. Men denne Adgang vil ganske vist blive af meget underordnet og ringe Betydning, naar et enkelt Exemplar skal deles mellem nogle og tyve Kolleger, og endogsaa Defensor stal være delagtig med i denne Benyttelse. Det er derfor, forekommer det mig, et Hensyn, man viser Retten ved ikke at indskrænke sig til at fremlægge et enkelt Exemplar af disse Dokumenter, som nogle og tyve Dommere kunne have Interesse af at se, men man fremlægger et større Antal Exemplarer, saaledes at det enkelte Dokument samtidig efter Omstændighederne vil kunne benyttes af Rettens samtlige ærede Medlemmer. Jeg tror, at dette Hensyn til Retten, denne Høflighed mod Retten, Hensynet til Rettens Bekvemmelighed, har Betydning for denne Omdeling. Det blev forrige Gang ikke modsagt af Nogen, hverken af Forsvarerne eller fra Rettens Side, at dette var den selvfølgelige Fremgangsmaade. Den blev uden videre accepteret, og der blev slet ingen Indvending gjort derimod. Denne selvfølgelige Fremgangsmaade har jeg ogsaa villet følge idag, indtil jeg blev
