Omdeling af Bilag.
2det Retsmøde.
19
Jeg skal som Forsvarer se bort fra, at der ikke er et saadant Exemplar tilstede, og er villig til at tage Anstand, som om den offentlige Anklager fuldstændig havde opfyldt de Forpligtelser, der paahvile ham efter Rigsretslovens § 40.
Formanden (Mourier): Naar den offentlige Anklager udtalte sig, som om der fra Formandens Side kunde have været Anledning til at henvende sig til ham i den omhandlede Anledning, skal jeg henstille til Anklagerens egen Takt og Skjønsomhed, om det muligen ikke kunde have været nok saa passende, at han havde henvendt sig til Formanden. Formanden har ingen Anledning havt til at henvende sig direkte til den offentlige Anklager. Den Besked, jeg har meddelt, har jeg, i Kraft af min Stilling som Rigsrettens Formand, givet vedkommende Bureauchef, og jeg har allerede sagt, at denne Besked ikke gik ud paa, i mindste Maade at lægge Hindring i Veien for, at den offentlige Anklager kunde komme i Besiddelse af et trykt Exemplar af de omhandlede Bilage, hvis han ikke allerede var i Besiddelse af samme. Der har saaledes ikke været Nogetsomhelst til Hinder for, at Anklageren i Mødet idag kunde have frem lagt et saadant Exemplar. Men paa Spørgsmaal, om Trykkeriet idag kunde meddele ham et større Antal Exemplarer af dette Aktstykke, tilkjendegav jeg, at jeg i alt Fald herom maatte afvente en nærmere Begjæring fra den offentlige Anklager. Paa Sagens daværende Standpunkt antog jeg ikke at kunne tilstede saadant; thi den offentlige Anklager kunde ikke have Brug for et saadant større Antal Exemplarer til Omdeling blandt Rigsrettens Medlemmer, forinden det var afgjort, om en saadan Omdeling, muligen imod Protest fra Forsvarerens Side, lovmedholdelig kunde finde Sted. Men eet Exemplar har der ikke været lagt mindste Hindring i Veien for, at den offentlige Anklager kunde faa, og for flere Exemplarer havde han, som sagt, for Øieblikket ikke Brug. Jeg skal til yderligere Tydeliggjørelse endnu bemærke, at hvis man vilde forudsætte, at Anklageren nedlagde Paastand om, at Spørgsmaalet, om en Omdeling af det oftnævnte Aktstykke til Rigsrettens Medlemmer allerede nu kunde ske, afgjøres ved Rettens Kjendelse, og man derhos for et Øieblik
