Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/263

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Slutningsforedr.

7de Retsmøde.

255

Bevarelsen af Ruinen. Jeg oplyste det ved Tal, og den ærede Modpart har ikke sagt noget derimod. Ligeledes har jeg op­lyst ved Tal, at Taxationsforretningens Resultat er dette, at Tietgen har betalt 340,600 Kr. for Grunden. Det var ikke nogen Indsigelse mod Taxationsforretningen, jeg gjorde; det var ikke andet end en Fremhævelse af, hvad Taxatorerne sige. Jeg nødes til at gjøre opmærksom paa, at naar den ærede Modpart fastholder — dog med noget mindre Bestemt­hed — en Ide, han har udtalt i Anklageskriftet, om at Kjøbenhavns Kommune skulde paatage sig dette Gadeanlæg eller i det mindste Halvdelen af dette Gadeanlæg, saa vil denne rørende Tillid til Kjø­benhavns Kommune ganske vist blive skuffet, eller rettere sagt, den er allerede skuffet, idet Kommunen allerede er i Besiddelse af alt, hvad der i saa Henseende hører til, for at konstituere Etatsraad Tietgens Forpligtelse til at lægge hele Gaden ud med Brolægning og alt. Den ærede Modpart overser, at den Maade, hvorpaa Kommunen kunde stille sig paa en Tid, da den ikke havde faaet Loven af 14de December 1857, kan ikke drage Følger, efter at denne Lov er emaneret, og har givet Kommunen Ret til at fordre, at den, der forlanger en ny Gade udlagt som offentlig Gade, afholder alle de dermed for­bundne Udgifter. Etatsraad Tietgen har i den Henseende allerede maattet udstede den fornødne Deklaration. De c. 84,600 Kr. til Brolægning ere ham saa vis en Udgift som noget; thi naar den ærede Modpart har ment, at man i stort Omfang kunde lade sig nøie med Makadam - det havde man tidligere tænkt sig — saa overser han, at Makadam om en Ruin kan være tilladeligt, men Makadam om en Kirke med al den Færdsel af Vogne, som der finder Sted, er noget, som Kommunalbestyrelsen selvfølgelig ikke vilde indlade sig paa. Det er altsaa ikke mig, som har gjort Indvendinger mod Taxationsforretningen. Jeg har i Virkeligheden ikke sagt andet, end hvad dens Resultat var, og jeg har ganske vist undret mig en Del over, at den ærede Modpart har villet nægte, at det var det Resultat, Taxationsforretningen var kommen til, da den jo dog aldeles udtrykkelig siger, at de 268,000 Kr. er Værdien under Forudsætning af, at Tietgen slipper