7de Retsmøde.
Forsvarerens Slutningsforedr.
254
Og naar der tales om den saakaldte Vedligeholdelsespligt, der
skulde paaføres Staten ved Kirkens Fuldendelse, hvem kan da
forpligte Staten til at vedligeholde denne Kirke, naar den ikke
selv vil? Min ærede Modpart siger, at saa kommer de ideale
Magter og tvinge os til at vedligeholde den, d. v. s., at den
Art af Gaver skulde man helst være fri for; men derfor har
jeg jo henvist til, at man kan udleie Kirken eller skille sig ved
den, og vil man ikke gaa ind paa, at dette kan lade sig gjøre,
saa er jeg nødsaget til at sige, at man i alt Fald kan rive
den ned. At der kan fremkomme noget Tab for Statskassen
ved, at denne Ruin bliver fuldendt, er jeg ude af Stand til
at forstaa.
Jeg tror ikke, at det er nødvendigt for mig at opholde
de høie Dommere længe. Min ærede Modpart mente, at
hvad jeg har udtalt i mit Foredrag, var „gamle Bekjendte”,
og jeg kan vende denne Kompliment om mod ham selv: Alt,
hvad han har sagt, har han selv sagt tidligere, eller andre
have sagt det for ham. Men det er blevet sagt tidligere —
det skal være min ærede Modparts Ære — paa en Maade,
som om man ikke ret troede paa disse Theorier om
Administrationens Competence; min ærede Modpart er derimod nu
kommen til det Standpunkt, at det synes, som om han
virkelig tror, at saadanne Statseiendomme, som dem, hvorom der her
er Tale, overhovedet ikke kunne sælges uden Repræsentationens
Bemyndigelse. Det er jo dette, som er Retsspørgsmaalet i
Sagen; thi Finantslovspositionen synes jeg i Grunden, han
endte med selv at opgive derved, at han korrekt erklærede dens
Betydning at være der:, at den gjorde et Ministerium
ansvarsfrit, naar det fulgte den der givne Anvisning, og at
Repræsentationen ved at opstille den sikkrede sig, at der ikke fremkom
Forslag fra Regjeringens Side om at fuldende Marmorkirken
for Statens Regning. Det er ganske vist noget, der heller
ikke er sket. Det, der er sket, er — for at jeg atter skal
gjentage det — i Virkeligheden ikke det, at noget af Statens
Værdier er blevet anvendt og sat i en Kirkebygning; det er
blevet sat i et Gadeanlæg, om man saa vil, et Gadeanlæg,
der, om man end finder det luxuriøst, dog ikke er motiveret
ved Kirken, men allerede er og altid har været motiveret ved
