7de Retsmøde.
Forsvarerens Slutningsforedr.
252
for at gaa til Rigsdagen om Bemyndigelse til at foretage
Salg af Kirkepladsen efter en Udparcelleringsplan, eller at de
tidligere Forhandlinger paa nogen Maade kunde forbinde
dertil.
Naar et Salg altsaa ligger indenfor Administrationens
Competence, og den statsretlig ingen Bemyndigelse behøver,
vil man ikke komme til at misforstaa Finantslovens Position.
Der er jo Forskjel paa en Bemyndigelse, man trænger til, og
en Bemyndigelse, man ikke trænger til. Den sidste Art af
„Bemyndigelser” kan det være beroligende at have, men der
kan ikke være nogen Forpligtelse til at søge dem eller til
at benytte dem. Det er jo en saadan Forpligtelse, der skulde
ligge i Finantslovspositionen, for at den skal kunne
paaberaabes her, for at man paa Grundlag af den stal kunne
paastaa, at medens Krieger vel kunde have solgt det Hele,
var han uberettiget til at sælge delvis, til at sælge de Ruinen
omliggende Grunde og bevare Ruinen for Staten — et
Indhold, som denne Position jo iøvrigt aldeles ikke har.
Jeg skal imidlertid ikke igjen komme nærmere ind herpaa, jeg
kan ikke se rettere, end at det maa være utvivlsomt givet i
denne Sag som Resultatet af alt, hvad der foreligger, ogsaa
af, hvad der foreligger i Forhandlingerne i Folkethinget, at
en Minister var berettiget til at sælge Grundene omkring
Ruinen, de 17,600 Alen, med Forpligtelse til det derved
betingede Gadeanlæg og til at beholde Ruinen staaende.
Et saadant Salg laa fuldstændig indenfor
Administrationens Competence, og fastholder man dette, naar man strider
til at undersøge, hvad der ydermere er kommet til i denne
Retshandel, vil Sagen efter mit Skjøn staa saa uendelig klar.
Det vil da vise sig, at naar man ikke har faaet de savnede
Penge ind, ligger dette allerede deri, at Administrationen
har villet benytte sin Ret til at sælge fornuftig og med
Bevarelse af Ruinen. Det, der yderligere er kommet til i
Retshandelen, er dette, at Administrationen har modtaget et Tilbud
om at faae Kirkeruinen fuldendt ved private Midler. Men det
er ikke dette Tilbuds Modtagelse, der har medført det forøgede
Gadeanlæg o. s. v., det kan Bevarelsen af Ruinen allerede tage
paa sin Samvittighed; dette Tab fremkommer ikke derved, at
