7de Retsmøde.
Forsvarerens Slutningsforedr.
250
intet — om Folkerepræsentationen anerkjender det som
fornuftigt eller ikke. Naar det alligevel for Domstolen og efter
nøiagtig Undersøgelse viser sig at være en fornuftig Handling,
naar man som retfærdig Dommer maa erkjende, at saaledes
som Sagen blev ordnet af Vedkommende, er det i alle
Retninger forsvarligt, saa vil man ikke kunne faae nogen
Domfældelse.
Men hvad den ærede offentlige Anklager her forlanger
er en Domfældelse, fordi Administrationen skal være gaaet
udenfor sin Competence, og han har jo ikke ladet sig belære
af, hvad jeg udviklede forrige Gang, jeg havde Ordet, om
hvorledes dette Sporgsmaal har været opfattet i hele det
Tidsrum, vi have levet under en fri Forfatning. Han bliver
ved at søge formelle Bemyndigelser i Udtalelser, der ere faldne
leilighedsvis i et enkelt Thing; han bliver ved at tro, at fordi
en Minister har følt Trang til at fri sin Samvittighed for
Følelsen af et Ansvar, saa han kunde sove rolig med Hensyn
til Udsigten til at blive lastet i Thinget, saa er det en
Udøvelse af en forfatningsmæssig Pligt, der er sket, naar han
paa denne Maade har bragt en Sag paa Bane. Og den
ærede Modpart kan dog se, at det ikke er nogen
forfatningsbestemt Form, i hvilken samtlige disse „Bemyndigelser” ere
givne, ja, at de ofte skulle være givne, ved at Sagen ikkun er
omtalt i Finantsudvalget, saa at i alt Fald Landsthinget
intet har faaet dermed at gjøre. Eller en Minister har sagt
i Folkethinget: Jeg kunde ønske at høre de Herrers Mening
om den og den Eiendom bør sælges eller ikke, og naar et Par
Medlemmer dertil have sagt, at det kunde være rart at faae
Eiendommen solgt, saa skulde dette være Repræsentationens
Bemyndigelse til at sælge. Jeg er fuldt overtydet om, at paa hele dette
Gebet har jeg ikke alene Forfatningens Bestemmelser for mig, men
ogsaa den Udvikling,der har fundet Sted i hele det Tidsrum, hvori
vi have levet under den, og det er da ogsaa udtalt af samtlige
mig bekjendte, danske Statsretslærere, at Administrationens
almindelige Competence til Salg af hvad der ikke er Domæner
ifølge Forfatningen var utvivlsom. Dette har i Virkeligheden
ogsaa været anerkjendt ved hele den Maade, hvorpaa saadanne
Statseiendomme ere blevne solgte. Jeg kunde, hvis jeg havde
