Forsvarerens Slutningsforedr.
7de Retsmøde.
249
fatningsforhold skulde give Administrationen en saadan Myndighed som den, det vilde være, at Regjeringen var beføiet til uden Repræsentationens Samtykke saaledes overhovedet at sælge løs paa alle Statens Stendomme, Pantserskibe og Theater, rørligt og urørligt Gods mellem hinanden, saa tror jeg dog, at det vilde være en endnu besynderligere Ting, om Forholdet var dette, at Forfatningen aldeles havde udelukket Administrationen fra at handle, hvor der var Tale om Realisation; thi det er jo ikke rigtigt, hvad den ærede Modpart siger, at en Realisation altid skulde ligge udenfor hvad den egentlige Administration udfordrer. Det er derfor, jeg forrige Gang sagde, at jeg ikke kunde forstaa, at han virkelig mente, at Folkerepræsentationens forud givne Samtykke skulde behøves for at sælge alle Staten tilhørende Gjenstande endog rørlige, saasom gamle Munderingskjoler, kasserede Geværer o. desl; jeg antager, at han skal have meget ondt ved at paavise, at der virkelig forud for saadanne Salg ligger Bemyndigelse for Administrationen. Jeg hævder jo ikke, at Administrationen er absolut, jeg hævder jo ikke, at Administrationen i dette Øieblik er berettiget til at sælge Theatret, Christiansborg Slot, og hvad den iøvrigt kunde falde paa; thi jeg hævder jo, at Administrationen handler under Ansvar; men jeg hævder, at naar Administrationen har foretaget en saadan Handling, og den ligger indenfor den Grændse, hvor jeg mener, at Administrationen er kompetent, da kan man ikke faae en Dom over den, blot fordi en særlig Bemyndigelse fra Folkerepræsentationen mangler; thi den behøves ikke. Saa er Forholdet virkelig det, at, hvis man skal kunne paastaa, at der er paadraget Ansvar ved Salget, saa maa det være, fordi Salget i og for sig var ufornuftigt, stadeligt o. desl.; thi det er ganske rigtigt — jeg skal gjerne tage Modpartens Konsekvents — at naar et Ministerium foretager skadelige og ufornuftige Handlinger, saaledes som den ærede Modpart siger, saa maa det have Folkerepræsentationens Samtykke dertil for at slippe for Ansvar; men naar det paa sit eget Omraade vil foretage fornuftige Handlinger, saa gjør det virkelig intet med Hensyn til Ansvaret — det kan være ubehageligt i mange Henseender alligevel, men det betyder med Hensyn til det retlige Ansvar
Rigsretstidenden.
2den Sag.
17
