Forsvarerens Slutningsforedr.
7de Retsmøde.
247
var Ret i denne Sag, hvor Beføielse og Bemyndigelse havde været, og om nogen bærer et retligt Ansvar. Dette vil den ærede offentlige Anklager nu om svie Tid faae at vide; men hvad jeg er ganske sikker paa, er, at han vil faae en Belæring, der i høi Grad vil kunne komme ham til Gode i kommende Dage; thi han vil faae en Belæring om, at de statsretlige Doktriner, kan vedkjender sig og har udtalt, kunne være Enkeltes skjønne Forhaabninger, men at de i Virkeligheden ikke er den Statsret, vi leve under her i Landet, og som Grundloven har givet os. Jeg skal strax tage fat paa det Punkt, hvor vor Modsætning er. Den ligger ganske rigtig i vor Opfattelse af Grundlovens § 11 og de „øvrige 94 Paragrafer”. Den ærede Modpart oplæste § 11, men jeg undrer mig meget over, at han undlod at læse den helt ud. Det var dog noget søgt, ikke at ville læse Paragrafens Slutning: „og udøver den gjennem sine Ministre”, for at kunne komme til at stille op: Krieger uden Kongen i Modsætning til Krieger med Kongen. Derved kom han jo ogsaa blandt andet til at gjøre mig Uret, da jeg jo ikke er uvidende om, at Ministrene ere ansvarlige og særlig ansvarlige lige over for Folkerepræsentationen; og at han udtaler, at jeg, fordi jeg stiller mig paa denne Paragrafs Standpunkt, derved skulde stille mig paa det gamle, absolute Monarkies Standpunkt, har jeg maaske nogen Grund til at beklage mig over. Dette skal jeg imidlertid slet ikke gjøre, men jeg stal sige, at fordi jeg i Grundlovens § 11 hævder det gamle, traditionelle Monarkies Standpunkt med Kongen som summus i Staten, den „Livskilde”, hvorfra al Magt udgaar — fordi jeg staar paa dette Standpunkt, derfor staar jeg ligesaa lidt paa det absolute Monarkies Standpunkt, som den ærede offentlige Anklager, der talte om Folket som „den centrale Myndighed”, om Folket som „Livskilden til al Magt”, derfor vil staa paa Republikens Standpunkt. Vi staa begge paa det konstitutionelle Monarkies Standpunkt, og der vil jeg haabe, at vi blive staaende i nogen Tid endnu! Men naar vi blive staaende der, saa skal det ogsaa indrømmes, at det er et indskrænket Monarki, og at jeg har Ret i at sige, at naar man spørger Regjeringen: Med
