Anklagerens Gjensvar.
7de Retsmøde.
245
mæssigt, saa skulde Folkerepræsentationens Stemme være
overflødig, saa skulde man her i Rigsretten sidde og
votere og skjønne over disse Ting, og naar man saa kom til
et Skjøn, at Ministeriet havde handlet fortræffelig, ønskelig
og paa bedste Maade, skulde Ansvaret dermed være dækket.
Jeg tror imidlertid, at dette er en mindre rigtig Opfattelse
af den Fordeling, som vor Forfatning har truffet mellem de
forskjellige Statsautoriteter. Er det en Handling, en
Disposition, som kræver Folkerepræsentationens Samtykke, saa gjør
det hverken fra eller til, om det er en god, gavnlig, nyttig,
ideal og smuk Disposition, eller det er lige det modsatte. —
Det, man tilsidst har vundet ved de Undersøgelser og de
Forhandlinger, der i saa lang Tid have været førte om denne
Sag, er i det mindste, at man nu er kommen saaledes til
Enighed, at der ikke længere er Tvivl om, hvorpaa det beror.
Spørgsmaalet er det, om en Minister paa egen Haand uden
Samtykke nogetsteds fra kan tage Statens Eiendom og anvende
den til et kunstnerisk Formaal, om han uden
Folkereprcesentationens Bevilling kan tage Værdier af den og den Størrelse
og sige: Nu skal der gjøres noget kunstnerisk ud deraf. Hvis
det blev godkjendt, havde Ministrene hos os faaet Hals og
Haand over alle Statens Eiendomme, ikke blot til at gjøre
dem i Penge, men til at gjøre ved dem, hvad de vilde, hvad
de i det givne Tilfælde skjønnede at være nyttigt, gavnligt eller
smukt. Paa den anden Side nærer jeg ingen Tvivl om, at
hvis man her kommer til det Resultat, at en saadan
Disposition er ulovlig, at den ikke er berettiget, at den er retsstridig, saa
vil Slutningsresultatet ikke blive paavirket af, at der her er
handlet i god Tro. For saa vidt man derved kun vil tænke paa,
at vedkommende Minister har troet at gjøre noget, som han ansaa
for smukt og godt, er det en Ting for sig; men god Tro i den
Forstand, at det skulde været noget, hvortil Vedkommende ansaa sig.
konstitutionelt berettiget, tror jeg ikke, man let vil komme til.
Endnu har jeg kun en Bemærkning at gjøre til hvad den ærede
Defensor igaar begyndte med, nemlig Fordelingen af dette
Ansvar paa tre forskjellige Ministre, det, som han kaldte en kumulativ
Redaktion af Aktionsordren, hvor han vilde holde paa, at den
i alt Fald burde være alternativ, hvis den skulde omfatte
