8de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
244
Lovgivning have en saadan Myndighed, og jeg tror, at selv om det var godtgjort, at den i Almindelighed havde den, vilde det ikke kunne gjælde i dette Tilfælde, efter alt, hvad der er sket i denne Sag, efter at Administrationen her har enedes med Folkerepræsentationen om en vis Afgjørelse, og denne Afgjørelse er bleven Lov, og denne Lov har været gjældende i det Øieblik, da Afhændelsen foregik. At nemlig en Position paa Finantsloven, vedtagen i et vist Aar, i en vis bestemt Hensigt, med en vis, af alle anerkjendt Mening, ikke skulde gjælde netop i den samme Mening ogsaa paa alle de følgende Finantslove, hvor den samme Position kom igjen, er aabenbart noget, som slet ikke lader sig forsvare. Er det godtgjort, at Positionen paa Finantsloven 1868—69 betød dette, saa er det naturligvis ogsaa dermed godtgjort, at den betød det samme i 1874; de samme Ord kunne ikke saaledes skifte Mening fra det ene Aar til det andet. Altsaa, det er ikke godtgjort, at Administrationen har havt Myndighed til at foretage noget af denne Art, den har aldrig faaet en saadan. Det, der saa staar tilbage, er i Virkeligheden ikke andet end den Betragtning, at det i og for sig er bedre, at Administrationen handler paa egen Haand, end at Folkerepræsentationen blander sig i sligt, da den ikke kan antages at have det Skjøn paa, hvad Kunsten og de ideale Formaal kræve, som en Administration har. Det løber i Virkeligheden ud derpaa, at naar Administrationen blot har gjort noget, der i og for sig er smukt, nyttigt eller hensigtsmæssigt, saa kan den være sikker, saa behøver den ikke at bryde sig om Folkerepræsentationen, saa kan den til Slutningen komme til Rigsretten, og naar Rigsretten anerkjender, at hvad der er gjort, er smukt, nyttigt eller hensigtsmæssigt, er Ansvaret dermed dækket. Den Stilling, Folkereprcesentationen vil faae efter et saadant Standpunkt, synes jo at være klar nok; den synes i Virkeligheden at være den, at til Folkereprcesentationen behøver man ikke at komme med andet, end hvad der er hæsligt, unyttigt eller skadeligt. Naar man skal have noget af den Slags ført igjennem, saa erkjender man, at det maa Folkerepræsentationen være med til; men naar der blot er Tale om noget smukt, kunstnerisk, nyttigt og hensigts-
