7de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
242
Penge, men det er Spørgsmaalet om at afstaa Statens Eiendom til en Kirke, og jeg siger, paa sligt foreligger der utvivlsomt ikke noget Exempel i hele vort Frihedsliv. Der er ikke gjort noget Forsøg paa at nævne et eneste Exempel paa, at en Minister paa egen Hand skulde have anbragt, jeg vil ikke tale om en Grund til 340,000 Kr., men overhovedet nogensomhelst Grund til kunstneriske Formaal. Derimod foreligger der Masser af Exempler paa, at en Minister har saaet Rigsdagens Bevilling til at afstaa en Grund til en Menighed, til en Kirke eller til et Atelier for en Kunstner eller den Slags Ting. Der foreligger ikke noget Exempel paa noget saadant som det, der her er sket; det er uhørt, det er første Gang, noget saadant er fremkommet. Det kan ikke hjælpe at modsige det; naar man vil modsige det, maa man fremkomme med Exempler, der vise, at der her i Landet har været Ministre, som have gjort noget lignende. Hvis man ikke kan det, maa man erkjende, at det er noget, som er i høi Grad mærkeligt, noget, der er lige saa uventet, som Folkethingets Finantsudvalg opfatter det. Det eneste Forsøg paa at anføre Exempler i den Retning, er det, der er fremkommet saa ofte tidligere om Børsen; men er det dog noget, der kan stilles i Analogi med, hvad der her foreligger? Børsen var en fuld færdig Bygning, det var en monumental Bygning, en Bygning, hvortil der knyttede sig historiske Minder, og en Bygning, med Hensyn til hvilken ingen nogensinde har talt om eller tænkt paa, at den skulde brydes ned. Det, at Staten solgte den med Forpligtelse til at bevare den, vil findes meget naturligt, det vil findes lige saa naturligt, som at den har solgt mange andre Ting til Nedbrydelse, idet den netop ved at gjøre det har gjort, hvad alle Mennesker vare enige om, at den skulde, og hvad der i Folkerepræsentationen var anerkjendt som den Maade, hvorpaa en saadan Bygning skulde behandles. Det er nemlig ikke rigtigt, hvad den ærede Defensor anfører, at Ministeriet skulde have saaet Bemyndigelse af Broberg og Hage, der vilde kjøbe Børsen. For det første tror jeg, det var Grosserersocietetet eller Handelsstanden her i Byen, der kjøbte den, og dernæst var det ikke Broberg og Hage, der gav „Bemyndigelsen”, men det var Finantsudvalget. Dette havde
