Anklagerens Gjensvar.
7de Retsmøde.
241
han ingenlunde paastod, han var, vilde han dog ikke gjøre det, fordi han ikke vilde tage det paa den enkelte Ministers Ansvar. Han udtalte, at selv om der ikke behøvedes en særskilt Lov dertil, vilde det dog ligge langt ud over en Ministers Ansvar at sælge her uden Samtykke af Lovgivningsmagten, og han fremhævede særlig, at efter de mange Forhandlinger, som havde fundet Sted, vilde ingen Minister kunne tage det paa sig at sælge uden Samtykke af Lovgivningsmagten. Det samme fremgaar af de Udtryk, der bruges; naar der stilles Forslag, begjæres Bevillinger og sligt, saa lyde de paa Regjeringens „Bemyndigelse” s. Ex. til at disponere over Marmorkirkens Ruin til Fordel for en Kirkes Opførelse. Fonnesbech udtaler — hvad den ærede Defensor citerede i den Mening, at det skulde være i hans Favør — at nu havde han faaet fuld og fri Bemyndigelse til at sælge Marmorkirken, at han havde faaet ikke blot Anvisning, men Bemyndigelse dertil. Det samme blev udtalt ved Finantsloven for 1868—69, den første, hvori Positionen var optagen, at det betragtedes som et Samtykke fra Folkethingets Side; det sagde Fenger som Ordfører, og Fonnesbech svarede: Jeg betragter mig som bemyndiget dertil. Nei, det er sikkert og vist, at det gaar igjennem alle disse Forhandlinger, baade fuldt ud anerkjendt fra Regjeringens Side og utvivlsomt fra Folkerepræsentationens Side, at dette er en Lovgivningssag, og den er bleven behandlet som saadan igjennem hele denne Tid. Jeg tror, at selv om det fra først af kunde have været behandlet administrativt, selv om man vilde stille sig paa dette Standpunkt, saa vilde denne Række af modsatte Udtalelser fra Regjeringens Side i Rigsdagen aldeles afskjære Spørgsmaalet herom. At det i Virkeligheden ogsaa har været alles Opfattelse, fremgaar af, hvad der forefaldt, den Gang Afhændelsen var sket. Naar hele Folkethingets Finantsudvalg den Gang skjønnede, at Ministeren havde overskredet sin Bemyndigelse, da tror jeg dog, det er et Datum for, hvorledes Folkerepræsentationens Standpunkt i saa Henseende har været. Dertil kommer jo endnu, at det, der her foreligger, er ikke Spørgsmaalet om Salg, det er ikke Spørgsmaalet om at ombytte et Aktiv med