7de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
236
ikke nogen praktisk Fremgangsmaade, og derfor er det, at man er kommen ind paa en anden, lempeligere og løsere Vei, idet man har fundet sig i, at Administrationen har solgt adskillige af disse Eiendomme mod bagefter at gjøre regnskabsmæssig Rede og Rigtighed for Salget; men vel at mærke, det er kun Salg, der her er Tale om, kun det at ombytte et Aktiv med et andet Aktiv, at ombytte Ting med Penge. Men lige saa lidt som det altsaa ligger i Begrebet om Administrationen, at den paa egen Haand skulde kunne realisere Statens Eiendomme, lige saa lidt mangler den modsatte Opfattelse Hjemmel i Grundloven. Den Bestemmelse, man har ladet sig vildlede af, er Grundlovens § 47, at der til Salg af Domæner kræves særlig Lov. Denne Bestemmelse er bleven fortolket paa en urigtig Maade, paa en Maade, som er en Misforstaaelse af den sande Mening. Det var nemlig ikke Meningen med Grundlovens § 47, at man vilde lægge Hindringer i Veien for Domænernes Salg, at man vilde lægge særegne Vanskeligheder i Veien her, for at man ikke skulde gaa for rask frem dermed, tværtimod, det var den almindelige Mening, som blev udtalt allerede i den første Rigsdagssamling i Folkethinget og som blev tiltraadt aldeles enstemmig i Landsthinget, at man skulde se at faae Domænerne solgte saa hurtig som muligt. Heller ikke tillagde man Domænerne en saadan særlig Vigtighed, at der af den Grund behøvedes særlig Lovhjemmel til at lade dem afhænde; men Forholdet var det, at man med Hensyn til Domænerne ikke kunde lade sig nøie med en Position paa Finantsloven, fordi man ikke vilde have disse Domæner solgte, saaledes som man sælger i Kraft af Finantsloven, nemlig til den Høistbydende for det meste, man kan faae ud af Tingen ved Auktion. At dette forholder sig saa, vil være meget let forstaaeligt, naar man betænker, hvad der hører ind under Begrebet Domæner. De Domæner, der ere blevne solgte — Skovene ere jo undtagne — vare hovedsagelig Bøndergods, og det vilde man ikke have stillet til Auktion, ikke have solgt til den Høistbydende. Der var nemlig der andre Hensyn, som gjorde sig gjældende, andre Momenter, der toges under Overvejelse. Grundlovens § 47 betyder altsaa ikke det, at Administrationen kan sælge alt, hvad der ikke er Domæne, men den betyder det, at med Hensyn til Domænerne
