Anklagerens Gjensvar
7de Retsmøde.
235
sig paa § 11, som om den var Kvintessentsen af hele Grundloven, saa vilde det dog have været ønskeligt, om han tillige havde kastet et Blik paa de Undtagelsesbestemmelser, han ikke er uvidende om bestaa, og var han da naaet til § 48, vilde han have set, at denne Paragraf kræver, at Finantsloven skal indeholde et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter i Finantsaaret. Men af denne Bestemmelse følger med Nødvendighed, at Ministeriel ikke er bemyndiget til at tage nogetsomhelst til Indtægt, uden at have optaget det paa Overslaget og derved; faaet det bevilget. Det er ikke en Tanke, jeg her fremsætter for første Gang. Det er det Svar, som Hr. Fenger i sin Tid modtog af Finantsministeren; det er nemlig ham, der har opfundet den Fortolkning, at Administrationen ifølge Grundlovens § 47 skulde have en rent administrativ Myndighed til at følge, hvad der ikke er Domæner. Han har ikke opfundet den til Brug ved denne Leilighed, han fremsatte den allerede i Rigsdagens første Samling 1850, idet han gjorde opmærksom paa Nødvendigheden af at gjøre en Adskillelse mellem Domæner og andre Statseiendomme, fordi han mente, at de sidste kunde man sælge administrativt. Han blev af Sponneck strax mødt med den Bemærkning, at det var en Misforstaaelse — jeg tror ikke, at jeg tager feil i, at det var Sponneck, — i hvert Fald Finantsministeren udtalte, at det ikke lod sig gjøre, fordi Finantsloven skal indeholde et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter, følgelig kunde Ministeriel ikke saaledes have Lov til at tage noget Aktiv til Indtægt, uden at det i Forveien var oplaget paa Finantsloven. Nu er det ganske vist saa, at denne Regel ikke er bleven overholdt med stor Fasthed og Bestemthed i vort følgende konstitutionelle Liv, og det ligger i meget praktiske Grunde, i de samme Grunde, som paa mangfoldige andre Omraader have medført, at visse Transaktioner ere blevne gjorte afhængige af efterfølgende Bevillinger, stundom af Statsrevisions-Decharger; det ligger nemlig i, at det ikke er let gjørligt ved saadanne Salg, der afhænge af Konjunkturer, Tidsforhold og mange andre faktiske Omstændigheder, saaledes uden videre bestemt at stille dem hen i et vist givet Aar og sige: Nu skal der sælges, koste, hvad koste vil. Det er 16*
