7de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
234
ger an paa, men det er de snævre Grændser og det skarpe, konstitutionelle Ansvar. — Endnu maa jeg fremhæve, at der inden for Administrationens Omraade er en stor Forskjel; der er Forskjel paa Administrationens Stilling til, hvad uran kunde kalde rent administrative Sager, s. Ex. Embedsbesættelser, den egentlige Øvrigheds-Myndigheds Udøvelse, Sager, hvor den handler, ganske vist ikke uden Ansvar, thi Administrationen handler ikke paa noget Punkt uden Ansvar, men dog uden noget regnskabsmæssigt Ansvar. Der er Forskjel paa Stillingen indenfor dette Omraade, hvor der kræves en positiv Handling fra Folkerepræsentationens Side, for at faae Ansvar gjort gjælgjældende, og saa paa den anden Side det finantsielle Omraade, hvor Administrationen handler under regnskabsmæssigt Ansvar, og hvor den uopfordret skal gjøre Rede og Rigtighed for, hvad den har foretaget sig. Det Tilfælde, vi her have for os, hører til den sidste Klasse, hvor Administrationen ikke handler paa eget Ansvar, afventende, om nogen vil kræve den til Regnskab eller ikke, men det er et Tilfælde, hvor Administrationen ifølge sin Stilling af egen Drift skal aflægge Regnskab. Disse Salg af Statseiendomme gaa jo, som bekjendt, til Statsrevisionen og sendes derfra til Folkerepræsentationen, for at her kan blive decideret over dem, og det er ikke blot saa, at disse Salg ere blandt de Handlinger, der høre ind under Statsrevisionens regnskabsmæssige Kontrol og Folkethingets derefter følgende Decision, men det er i Virkeligheden saa, at det er Handlinger, der kræve Bevillingsmyndighedens forudgaaende Anerkjendelse. Naar den ærede Defensor siger, at hvis Folkerepræsentationen paa dette Punkt skal have en Myndighed, maa man paavise en af disse Undtagelsesbestemmelser i Grundloven, hvor en saadan Myndighed er hjemlet Repræsentationen, saa anerkjender jeg, som sagt, ikke dette; det er ikke saa, at Folkerepræsentationen skal have en særlig Hjemmel for enhver Myndighed, den tiltager sig; thi det er saa, at Folkerepræsentationen er den centrale Myndighed. Men selv fra den ærede Defensors Standpunkt vil det ikke være vanskeligt at paavise den Hjemmel, der er for Folkerepræsentationens Ret til at have en Stemme med i disse Sagers Afgjørelse. Naar den ærede Defensor har forset
