Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/240

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Anklagerens Gjensvar.

232

ærede Defensor vil hævde Administrationen som en selvstæn­dig, uafhængig Myndighed. Det er den ikke; Administratio­nen er afhængig og uselvstændig, det ligger i dens Begreb som udøvende Magt eller som exekutiv Magt, saaledes som man udtrykker sig i andre Lande. Den har ingen Myndig­hed, som den henter af en egen særlig Livskilde, men den henter sin Myndighed, henter sine Exekutionsordrer, sine Instruxer andetsteds fra. Og her er i alt Fald et Punkt, hvor jeg glæder mig over at samstemme med den ærede De­fensor, nemlig naar han igaar sagde, at for Hr. Krieger vilde det være en Undskyldning, at han paa samme Maade som i et privat Fuldmagtsforhold kunde flyde sig ind under Fortolkningen af en utydelig Instrux. Denne Analogi med del private Fuldmagtsforhold accepterer jeg, den er træffende; men hvad der ikke er træffende, er Talen om den utydelige Instrux, thi Instruxen paa Finantsloven var ikke utydelig men klar som Dagen. Afset derfra, er det fra Defensors Side en rigtig Betragtningsmaade, at Hr. Krieger ved at udføre denne Sag i Forholdet til Finantslovens Instrux stod paa lignende Maade som en privat Fuldmægtig over for sin Principals Instrux. Holder man sig nu altsaa til dette, at Administrationens Opgave er at administrere, vil man, naar man taler om Statseiendomme, let komme til, hvad der paa dette Punkt er Administrationens Opgave; thi Statseiendomme, der ligge under Administrationen, har denne at administrere, men ikke at realisere. Det tilkommer lige saa lidt Administrationen at realisere Statens rørlige eller faste Eiendomme, som det tilkommer en Forvalter paa en Gaard, han er sat til at bestyre, at sætte den til Auktion. Jeg er vel ikke bleven overrasket ved at høre dette, thi jeg har hørt det for, men jeg havde dog ikke ventet, at høre den ærede Defensor udtale sin Forbavselse over, at jeg kunde tro, at en Minister ikke engang skulde have Lov til at sælge Statens rørlige Gods. Han nævnede Pantserskibe og spurgte, hvad der skulde være i Veien for, at Ministeren solgte Pantserskibe, hvad det vedkom Folkerepræsentationen? Det forundrer mig, at den ærede Defen­sor kan gjøre saadanne Spørgsmaal. Jeg antager i alt